December nærmer sig

Tiden flyver afsted, og inden vi ser os om siger kalenderen december. En måned med pynt, hygge, julebag, og ikke mindst forskellige traditioner fra hjem til hjem. 
En tradition jeg personligt har taget med mig fra min barndom, og givet videre til mine børn, er blandt andet julesokken. 
Vi havde hver en personlig julesok som år efter år blev taget frem, hængt op og med spænding og forventnings glæde hele december, blev den tjekket flere gange dagligt for om julemanden mon havde været forbi og fyldt noget i sokken. 😁 En sok der år efter år har bragt minder frem når den kom frem fra julekassen. 

Hækl din egen julesok

En ting er at julesokkerne hænger og venter spændt på julegaver og godter, en anden ting er at de er fantastisk hyggelige bare at have hængende til pynt. 
Nu kan du med vores nye opskrifter hækle dine egne julesokker, i et klassisk og enkelt design. De er hæklet i Rainbow Cotton 8/4 med en lækker blød kant hæklet i Mayflowers paris garn.

De måler ca. 43 cm lang og 16 cm bred. Perfekt til decembers små overraskelser. 

Opskriften på Rainbow julesokken finder du her

Kan en julesok blive for stor?

Nej vel? Tror de fleste børn kan nikke til at der skal være plads til "store" overraskelser og kunne rumme en masse skønne gaver 😉 Derfor er der også lavet en større udgave, der er hæklet i vores Ribbon. Sokken måler ca. 65 cm lang og 24 cm bred. 
Perfekt til de lidt større gaver og overraskelser. 

Opskriften på Ribbon julesokken finder du her 

Strikket nissehue til børn og voksne i alle aldre

Nissehuer hører julen til, og findes i mange forskellige former, udgaver og design. Vi har i samarbejde med Sys Fredens designet en helt klassisk nissehue som er strikket i Rainbow cotton 8/4 med en flot kant hæklet i Creative Bubbles garn, og pompon i spidsen. Kanten giver en flot effekt og gør den rigtig nisse-agtig. 

Opskriften er lavet til størrelse 1-100 år, så der er rig mulighed for at strikke nissehuer til familiens mindste og ikke mindst ældste.

Opskriften på nissehuen finder du her


Mangler du ideer til andre juleprojekter, så husk at vi har vores eget lille juleunivers hvor vi løbende udgiver opskrifter og nye ideer. 

Se dem alle her

Vi ønsker jer god fornøjelse😊

Har du spørgsmål er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på mail design@hobbii.dk

Glade garn hilsner fra
Lene og Tine, HobbiiDesign



SPAR 35%

Ribbon - Hobbii

100% Bomuld

45 kr  69 kr