Kulden begynder efterhånden at kunne mærkes for alvor. 
Jeg søgte lidt i vores opskrifter og varme garner og blev forelsket i en masse af dem.
Det endte ud i, at jeg har valgt at sætte fokus på akryl, da jeg selv i mange år har været lidt forbeholden overfor at bruge akryl til andet end mine ”kvajelapper” eller test af nye teknikker, men efter jeg nærmest blev ”blæst omkuld” af Hurricane, måtte jeg bare prøve Lollipop, Lollipop Melange og Hobbii Tivoli. Og jeg har nu ændret mening, der findes virkelig lækkert akrylgarn.

Hurricane – Bliv blæst omkuld...

Af de smukke farvevariationer, som Hurricane findes i. De 12 fantastiske print-kombinationer giver et hav af muligheder for helt unikke kreationer.

Jeg har fundet den her super lækre opskrift på et Granny Tørklæde, der virkelig komplimenterer dette smukke garn.  Andre bud på ting, man kan lave med Hurricane, kunne være bløde lune tæpper til både børn og voksne. Med de 12 forskellige print-farver er der virkelig mulighed for at være kreativ.

Hurricane er 100% HB Akryl, kan vaskes ved 40 grader og tørrer hurtigt igen.


HB-AKRYL? - hvad betyder nu det?

High Bulk Akryl: Det er en særlig produktionsproces, der giver et ekstra let og fyldigt garn, som desuden er praktisk at holde og meget nemt at håndtere i vask.

Lollipop Melange

Blandingen af uld og akryl giver en dejlig blød fornemmelse mod huden og holder dig varm på de kolde dage.

Uanset om du strikker eller hækler af Lollipop Melange, giver de lange bløde farveskift i garnet et unikt og nuanceret farvespil. Det giver også mulighed for at kombinere flere farvenuancer.

Farverne i Lollipop Melange er mere afdæmpede, hvilket vil kunne give et smukt modspil til den originale Lollipop, der er har nogle skarpere farvenuancer, men som er i samme behagelige kvalitet.

Lollipop Melange er et blødt garn med lækre, melerede farveskift, som udfoldes i smukke striber. Garnet består af 30% uld og 70% HB akryl


To skønne opskrifter med Lollipop Melange.

Hvis du (ligesom jeg) gerne vil holde halsen varm i denne kolde tid, så har jeg fundet to hurtige opskrifter med Lollipop Melange.

Dette lækre halstørklæde eller dette lækre hæklede tubetørklæde holder din hals dejlig varm. Det bedste af det hele er: begge opskrifter giver garnet et smukt spil hele vejen igennem, og er dejligt nemme at lave. 

Hvis du hellere vil strikke og er vild med nogen af de 21 friske Lollipop farver, er her en opskrift på et sjal med rillemønster. Så holder du både skuldre og hals dejlig varm. 

- Psst.... både Lollipop og Lollipop Melange kan bruges til disse opskrifter -

Jeg har for eksempel selv lige købt dette strikkepindesæt til at strikke det lækre sjal: - og de er så gode og lette at bruge – de kan virkelig anbefales.

Hobbii Tivoli

100% HB Akryl

Hobbii Tivoli findes i en perlerække af smukke farver - 43 forskellige – så er det kun din fantasi, der sætter grænser for kombinationer, motiver og mønstre. Dette garn er også i HB kvalitet og findes også i en print udgave. Jeg er selv i gang med dettte skønne tæppe i Hobbii Tivoli, men garnet er også velegnet til huer, halstørklæder eller pulsvarmere eller lige det, du har lyst til at lave af dette bløde akryl garn.

Jeg er meget positivt overrasket over SÅ dejligt garnet er. Det er skønt at arbejde med og så flot resultatet er blevet. Jeg kan bestemt anbefale at bruge jeres Tivoli garn og jeg skal afgjort købe det til flere projekter :0). Det er blødt og har så smukke farver. Jeg vil klart anbefale det til andre .
Lone A

Jeg håber dette gav lidt inspiration. Min egen søn mener i hvert fald at den sibiriske kulde kan lamme landet totalt og han vil stadig kunne holde varmen.

God arbejdslyst.

Kærlig hilsen

Achena – Hobbii.dk