Vi er super stolte og taknemmelige over at have vundet denne pris. Det er en pris som vi har fået overrakt af magasinet Hendes Verden tilbage i oktober 2016. Over 1400 af Hendes Verdens læsere nominerede deres favorit blandt 30 garnbutikker på nettet og der var vi altså så heldige at være en af de få, som gik videre til finalen. 

Allerede da vi fik at vide, at vi var én af de seks finalister blev vi ellevilde. Og selvom vi ikke troede, at lykken kunne blive større, så blev den det alligevel, da vi fik den fantastiske nyhed, at vi havde vundet prisen som Danmarks dejligste garnbutik på nettet 2016. 

Derfor vil vi rigtig gerne sige TUSINDE TAK til alle jer som har stemt på os.

Personlig betjening på nettet

For os betyder det rigtig meget at vinde sådan en pris, da det bekræfter os i, at vi gør det rigtige og at vi er på rette spor. Vi vil blive ved med at stræbe endnu højere for hele tiden at kunne opnå nye højder og mål. 

Vores første prioritet er, og har altid været, at have glade og tilfredse kunder. For os er det nemlig ikke kun vigtigt at have produkter i høj kvalitet, men også en kundeservice i top står øverst på vores liste. 

Vi tror på, at man som kunde hos os skal kunne mærke, at der sidder mennesker bag skærmen selvom vi ikke er en fysisk butik, hvilket også betyder, at vi gør utrolig meget ud af vores personlige kommunikation med vores kunder. 

Vi tager gerne det ekstra skridt for, at man som kunde skal føle sig velkommen og i trygge hænder hos os og vi håber selvfølgelig, at dette afspejles i alt hvad vi foretager os.  

Danmarks dejligste garnkunder

Der er ikke nogen tvivl om, at vi hos Hobbii har Danmarks dejligste garnkunder. I støtter op om os i tykt og tyndt - og det er jo takket værd jer, at vi i dag kan kalde os “Danmarks dejligste garnbutik på nettet”. 

Vi er så lykkelige over denne pris, og vi vil uden tvivl gøre vores allerbedste for at leve op til den.  Vi håber, at I vil blive ved med at følge med i vores lille garn univers, hvor vi lover at forkæle jer med lækre giveaways, spændende produktnyheder og masser af inspiration. 

Fremtiden er lys og klar 

Vi kan slet ikke vente med at sparke endnu et fantastisk garn år i gang! Det bliver et år sprængfyldt med nye produkter, skønne udsalg og masser af kærlighed til de bedste garnkunder der findes. 

Vi håber, at I stadig har lyst til at følge med i vores lille garn-univers - vi “garn”terer jer, at I ikke vil fortryde det. 

Du kan læse hele artiklen i Hendes Verden lige her. 


Mange kærlige hilsener fra alle os hos Hobbii :-)