Vinteren er lige om hjørnet, og det indbyder selvfølgelig til indendørs hygge med varm te, håndarbejde, og et lækkert tæppe at putte sig under - og det er bestemt noget vi ser frem til og elsker ved denne tid på året.

Især fordi vi har netop lagt sidste hånd på vores bud på vinterens "must have" sofatæpper. Og wauw, det er simpelthen blevet så lækkert, blødt og lunt. Tæpperne er hæklet i Hobbii Tivoli garn.

Hobbii Tivoli er 100 % akryl og utrolig lækkert og blødt. Det findes i et væld af skønne farver, både som ensfarvet men også som print.

Til tæpperne er der brugt 3 forskellige Tivoli farver, så der er rig mulighed for at designe dit helt eget tæppe og brug lige de farver du er vild med


Vores tæpper er hæklet i farverne: Natur, Lys Syren, og Grå. Samt Stålblå, Mørkegrå og Natur. 

Akryltæppe - det har sine fordele

Fordelen ved at lave tæpper i akryl garn er at det holder formen, er varmeisolerende og derudover er det utrolig vaskevenligt og holder farverne rigtig godt. Akrylgarn har også den fordel, at det er let at arbejde med for begyndere. Vi er personlig glade for akryl garn til tæpper og det er bestemt ikke de sidste tæpper vi hækler i akrylgarn 😍

Du kan læse mere om fordele ved at vælge akryl her

Corner to Corner

Tæppet er hæklet i corner to corner, også kaldet "C2C". Det er hæklet i små lapper/firkanter som bliver hæklet sammen løbende som de dannes, teknikken er også kendt som "Join as you go".

Lapperne/firkanterne er sat sammen så det danner et fint mønster som ses på billedet herunder. Det gør, at man ikke skal sy/hækle de små lapper/firkanter sammen, som man skal ved mange andre tæpper - det har sine fordele!


Lapperne/firkanterne er hæklet med nål 5, og kanten er hæklet med nål 6. Det færdig mål er ca. 170x130 cm. Hvilket er en helt perfekt størrelse som sofatæppe. 

Opskriften på tæppet med step by step billedeguide kan findes her

Som noget helt nyt kan du nu også finde video tutorials til nogen af opskrifterne hos HobbiiDesign.
Til denne opskrift er der lavet 4 videoer der viser hvordan du laver følgende:

  • Del 1. C2C firkant 6x6. 
  • Del 2. Join as you go - Vandret. 
  • Del 3. Join as you go - Lodret. 
  • Del 4. Join as you go - 2 sidet lodret. 


Har du spørgsmål er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på mail design@hobbii.dk.  Vi glæder os til at se din version af tæppet. God fornøjelse!

Kærlige hilsener fra
Tine og Lene, HobbiiDesign


SPAR 20%

Tivoli - Hobbii

100% HB Akryl

16 kr  20 kr