Er du på udkig efter de perfekte fotorekvisitter til et kommende bryllup eller en polterabend for en ven? 🎉 Så skal du se dem her, som du helt selv kan hækle! Læs med for at se de nuttede hækleopskrifter fra Elisa’s Crochet og kom med behind the scenes med Elisa!
Her hos Hobbii synes vi, at ALLE fester har brug for lidt ekstra garnmagi – og det er præcis, hvad de nye hækleopskrifter fra Elisa’s Crochet byder på! 🎉💍
Elisa er tilbage med et sjovt sæt af hæklede fotorekvisitter, der kan være med til at gøre ethvert bryllup eller polterabend til en ekstra særlig og minderig begivenhed. ✨ Disse hjemmelavede rekvisitter kommer til at bringe en masse smil og latter frem hos dine gæster – og du kommer til at få nogle fantastiske og sjove billeder. 📸
Læs med og få et indblik i Elisas kreative proces med at skabe de nye designs.
Fotorekvisitter til din næste fest
Kollektionen består af syv søde rekvisitter: et sæt turtelduer, en diamantring, et champagneglas, en bryllupskage, hjerteformede briller og et LOVE-skilt. De er alle designet med tanke på at tilføje en lidt hjemmelavet charme til dine festbilleder.
De fleste af hækleopskrifterne er begyndervenlige, så du nemt kan være med, selvom du ikke har hæklet amigurumi før.
Elisa har brugt en skøn garnduo til rekvisitterne: Vores solide og bløde bomuldsgarn Friends Cotton 8/6 og det fjerlette og fluffy Soft Lash (som er et helt nyt Hobbii-garn!). Sammen giver de to garner unikke teksturer og masser af personlighed til de færdige designs.

Bag opskrifterne: Interview med Elisa’s Crochet
Vi har bedt Elisa om at dele lidt om inspirationen bag opskrifterne samt et par brugbare tips til dig, der er klar til at kaste dig over festrekvisitterne.
Den nye kollektion er fuld af fest og farver! Hvordan fik du idéen til fotorekvisitterne?
“Når jeg tænker på bryllupper og polterabender, forestiller jeg mig øjeblikke med latter, kærlighed og masser af sjov og uforglemmelige billeder. I denne kollektion har jeg prøvet at fange den festlige stemning.”
Hver rekvisit har sin egen personlighed. Hvordan faldt valget på netop disse rekvisitter?
“Da jeg begyndte at designe fotorekvisitterne, var jeg på udkig efter noget, der ville få gæsterne til at smile og som både var elegante og med et glimt i øjet. Champagneglasset symboliserer en skål for nye begyndelser, turtelduerne står for sød, tidløs kærlighed, og diamantringen er en sjov lille tilføjelse for lidt ekstra spræl.”

Hvilke garner har du valgt til kollektionen?
“En god fotorekvisit skal naturligvis holde sin form, så jeg gik efter et fast bomuldsgarn i høj kvalitet – og valget faldt på Friends Cotton 8/6. Til nogle af rekvisitterne har jeg også brugt Soft Lash for at give dem en sjov og festlig tekstur.”
Soft Lash er et nyt Hobbii-garn. Hvordan var det at arbejde med?
“Soft Lash er et virkelig sjovt garn! Det gav nogle af projekterne et sjovt og fluffy udtryk.Det kræver helt klart en smule øvelse at arbejde med garnet, men teksturen er 100% det værd. Jeg vil anbefale, at man arbejder langsomt og sørger for, at maskerne er en smule løse, så man ikke mister overblikket over dem.”

Hvordan har du sikret, at begynderne også kan være med?
“Jeg ville gerne have, at kollektionen var tilgængelig for begyndere, så jeg har brugt simple masker, såsom fastmasker og nemme indtagninger og udtagninger.
Nogle af opskrifterne – blandt andet champagneglasset og diamantringen – er ekstra begyndervenlige, og disse opskrifter er gode til at lære, hvordan man former amigurumi. Mit mål var at sikre at også den nye hækler ville nyde processen uden at føle sig overvældet.”
Har du en yndlingsrekvisit, der har fået dig til at smile lidt ekstra?
“Jeg elsker turtelduerne! De er fluffy, sjove og de giver den samlede kollektion en sød og hyggelig stemning.”
Vil du lære Elisa bedre at kende? Læs dette blogindlæg: Mød designeren: Elisa’s Crochet

Kollektionen forener kærlighed og fest! Hvordan tænker du, at man kan bruge rekvisitterne?
“Jeg forestiller mig, at rekvisitterne kommer til at stjæle spotlyset ved selfiekameraet! Jeg kan lige se det for mig, hvordan gæsterne poserer med champagneglasset eller turtelduerne for at få et sjovt billede – eller bruden, der stolt viser diamantringen frem i en humoristisk selfie.
De hæklede rekvisitter kan også bruges som små gaver, som gæsterne eller brudeparret kan tage med hjem som et særligt minde om en helt speciel dag.”
Er der en tradition, som du selv elsker til bryllupper?
“Jeg elsker det klassiske kast af brudebuketten. Det er et virkelig sjovt øjeblik, der bringer alle gæsterne sammen, særligt hvis der er lidt venskabelig konkurrence!”
Har du et tip til hæklere, der er ved at planlægge en fest?
“Hvis du er ved at planlægge et bryllup eller en polterabend, skal du ikke være bange for at tilføje nogle små personlige og hjemmelavede elementer. Det er i min optik den slags, der gør en særlig begivenhed lidt ekstra speciel.”
På udkig efter flere festlige fotorekvisitter til din fest? 🎉 Se Elisas hækleopskrifter med nytårstema – de er også super sjove og perfekte til selfies!

Er du klar til at hækle dine egne fotorekvisitter? 🎉
Vi håber, du har haft en fest med at lære mere om Elisas lille kollektion af hæklede fotorekvisitter. Nu er det din tur til at kaste dig over de søde designs!
Download alle opskrifterne helt gratis lige HER ➜
Uanset om du laver dem til et bryllup, en polterabend eller bare fordi du elsker et godt selfieøjeblik, så kommer elementerne til at gøre dine festlige begivenheder ekstra særlige! 💖
