MÅL
Ca. 46 cm bred og 52 cm høj (Målt fladt uden hank)
OPSKRIFTSINFORMATION
Nettet hækles nedefra og op, hvor du starter med bunden i en magisk ring. Herefter arbejder du dig op ad siderne i et flot og enkelt mønster i stangmasker. Til sidst formes de solide hanke direkte på tasken i fastmasker.
Nettet hækles i det bløde bomuldsgarn Friends Cotton 8/8 sammen med det glitrende pailletgarn Moonlace, som giver et fantastisk spil i lyset og et eksklusivt sommerlook.
Opskriften indeholder en udførlig trin-for-trin billedvejledning til omgangene, så du nemt kan følge med i konstruktionen hele vejen fra bund til hank.
- Type:
- hækling
- Sværhedsgrad:
- begynder
- Designer:
- Tine Sommer Hansen
- Opskrift nr.:
- 1001-263-7472






