Farrow – Sweater
STØRRELSE
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
MÅL
Overvidde: 83,5 (94) 101,5 (112) 122,5 (133) 143,5 (154) 161,5 cm
Modellen bærer en str. M med ca. 15 cm bevægelsesrum. Se flere mål på den færdige sweater nedenfor.
OPSKRIFTSINFORMATION
Farrow Sweater har en afslappet pasform med lav skulder. Den er monteringsfri og strikkes oppefra og ned. Der er Farrow-mønster på ryggen og Farrow-snoninger på forstykke og ærmer.
Først strikkes ryggens halskant frem og tilbage i Farrow-mønster med udtagninger. Der samles masker op til forstykket langs skuldrene, og der strikkes Farrow-snoninger for at forme halskanten og ærmegabene. For- og bagstykke samles ved ærmegabene og strikkes rundt, til ønsket længde er opnået. Den nederste del af kroppen opdeles, og kanten på for- og bagstykke strikkes færdig hver for sig med et overlap i begge sider. Dernæst samles masker op til ærmer, og der strikkes vendepinde for at forme ærmekuplen og give skulderen en god pasform. Arbejdet samles, og resten af ærmet strikkes rundt og afsluttes med lange manchetter i rib. En skøn, ombukket krave giver sweateren det sidste touch.