Hobbii

Dream Colour

Super Fine 100% Uld

Spar 129 kr. 129 kr.

Levering 1-3 dage

Fragt fra 35 kr.Gratis på ordrer over 549 kr.

Vi er Fremragende på Trustpilot

Detaljer om garnet

  • Brand:
    Hobbii
  • Garnfibre:
    100% uld
  • Vægt:
    100g
  • Løbelængde:
    400 m
  • Garngruppe:
    Super Fine
  • Anbefalede pinde:
    3 - 3½ mm
  • Strikkefasthed:
    10 x 10 cm = 30m x 42p
  • Anbefalet hæklenål:
    3 - 4 mm
  • Vaskeanvisning:
    Håndvask
  • Hashtag:
    #hobbiidreamcolour

Dream Colour består af 100% uld, i store, lækre nøgler à 100g med en lang løbelængde. Garnet har lange, smukke farveskift og fås i en unik farveskala. Dream Colour kan forvandle selv de mest enkle modeller til flotte, unikke kreationer.

Dream Colour fås i en række farvevariationer med langsomme skift, hvor farverne blandes til overraskende smukke nuancer. Det spændende ved dette garn er, at man aldrig præcist ved, hvordan det endelige resultat kommer til at se ud. Hver enkel nøgle har nemlig sin helt egen unikke farvesammensætning.

Det når aldrig at blive kedeligt at strikke eller hækle med Dream Colour, for der dukker masser af nye nuancer og farvespil op undervejs i arbejdet. De langsomme nuanceskift i hver enkelt farve bevirker, at nøglerne ofte vil se forskellige ud, selvom det er samme farve. Det skyldes altså ikke en fejl, men blot garnets og farvernes særlige udtryk. Derfor har vi valgt at vise flere varianter af nøjagtig samme farve på produktbillederne. 

OBS: Garnet kan i enkelte tilfælde afgive lidt lugt fra farvestoffet. Det er helt harmløst, og kommer blot, fordi det er helt nyproduceret. Det forsvinder helt i vask eller luftning.

Brug Dream Colour til lækre sjaler og tørklæder, huer, overdele som fx. en poncho - eller strik fx en følgetråd af Kidsilk sammen med det, til en ekstra lun og vamset sag.

Vær venligst opmærksom på at Dream Colour bliver solgt per nøgle, ikke tre ad gangen, som vist på billedet. Billederne er blot for at tydeliggøre at nøglerne kan variere i udseende pga. de lange farveskift.

Vær venligst opmærksom på at der har sneget sig en lille fejl på nogle af banderolerne mht. vaskeanvisningerne: Dream Colour er ikke superwash behandlet og må derfor kun vaskes i hånden! Vi beklager fejlen. 

Find opskrifter til denne vare her: Opskrifter (12)

Kirsten

Jeg har efterhånden strikket flere domino-sjaler i garnet. Det er en god opskrift, nem at gå til, og resultatet overrasker mig altid, da det er svært på forhånd at se for sig, hvordan resultatet bliver grundet farveskiftene. Jeg har brugt sjalerne til gave (og husker naturligvis at vedlægge en banderole med vaskeanvisning), og modtagerne er altid blevet glade for sjalet. Garnet er dejligt at strikke med, og som sagt spændende, da man ikke er sikker på resultatet på forhånd. Garnresterne bruger jeg til halsedisser og håndledsvarmere, -også en populær gave, hvis man selv har nok.


HELLE

Dream colour er et fantastisk garn 🥰
Til at begynde med var jeg lidt skeptisk, idet jeg ofte føler at ren uld i de tynde arter godt kan føles ret hårdt i det -
MEN!; min skepsis fordampede som dug for solen i takt med at strikketøjet voksede 😂
Og jeg bliver bare mere og mere forelsket for hvert farveskifte - for hold da nu op, hvor er det da de smukkeste farver der åbenbarer sig! 🥰
Og det bliver blødere og blødere jo længere jeg når med det .
Jeg strikker et stort tørklæde, klar til foråret ☺️🌱
Jeg er totalt hooked 😉
Fem store stjerner 🌟


Inga Louise

Jeg er rigtig glad for Dream Colour garnet. Det er nemt at arbejde med, og det rækker langt. Farverne skifter i meget langsomme rytmer, og det giver et helt usædvanligt fint farvespil i det færdige arbejde.
Jeg har strikket det trekantede Domino-sjal i Midnat-farverne, og jeg bliver bare mere og mere glad for det. Nu er jeg i gang med et af samme slags til min datter i Vinter-farverne.
Jeg kunne godt tænke mig, at fabrikanten ville fremstille nogle ensfarvede garner, der matcher i samme kvalitet.


Lone Kruse

Jeg har efterspurgt ren uld med farveskift i netop denne tykkelse, da de kvaliteter jeg har kunnet finde har været for tykke til mit behov. Jeg er hånd- og maskinstrikker og Dreams Colour er rigtig godt til maskinstrik også.
Jeg kommer til at strikke meget i dette garn fremover, men eftersøger som andre, også garnet i ensfarvet til sammenstrik. Lige nu er jeg igang med en kjole til mig selv, det næste bliver en mønstret jakke.


Denise

Virkelig lækkert uldgarn 👏🏼
Jeg blev lokket af et godt tilbud (tak hobbii 😉) og købte 2 nøgler og downloadede opskriften herinde til Dream Colour tørklædet. Et par dage efter jeg havde modtaget garnet, købte jeg nøgler i alle farverne 😆
Jeg er vild med at hver eneste ting jeg hækler bliver unik på grund af farveskiftet i garnet.
Garnet føles så lækkert, er nemt at arbejde med og får min varmeste anbefaling.


Skriv en anmeldelse

Denne side er beskyttet af reCaptcha og Googles privatlivspolitik og vilkår gælder.

Produktet blev lagt i kurven!
Se indkøbskurv