Copenhagen Fibers

Bonbonnière

Fibers Bonbonnièren er den fineste lille skål med tilhørende låg og en perfekt afrundet form. Du kan trygt opbevare dine mindste dele, såsom fx maskemarkører og knapper, i bonbonnièren og samtidigt nyde synet, når den pynter på dit sofabord eller i dit strikkehjørne. Du kommer ikke til at kunne lade fingrene være fra den - det er en sand (håndarbejds-) slikskål og særdeles uimodståelig.

Materiale: Gennemfarvet keramik
Mål: 7 x 7 x 6 (højde) cm


Om vores keramikserie
Keramikserien er designet i Danmark og produceret af en familievirksomhed i en lille bjergby i Xiamen provinsen. Keramikken er håndlavet, hvilket giver beholderne ekstra meget charme. Små variationer i overfladen og formen er en naturlig og charmerende del af produktionen. Hvert styk har fået sit helt eget udtryk. Hver og én beholder er et unika - ikke to er ens. 

Klare linjer, stilrenhed, tidsløst nordisk design - det er nøgleordene for serien.

Serien består af en række smarte mindre og større krukker og vaser til opbevaring af dine redskaber; alt fra større strikkepinde til de helt små maskemarkører kan finde plads i de forskellige skåle.

Keramikken er eksklusivt rå og gennemfarvet. Ydersiden har et flot mat finish, hvilket giver de forskellige skåle og vaser et underspillet og meget elegant udtryk. Indersiden derimod er glaseret i en nedtonet gennemsigtig finish, som får den til at skinne.

Giv dit håndarbejdshjørne sin helt egen personlighed med et strejf af nordisk design med vores stilrene keramikserie.

Emma

Flot og enkel lille skål med plads til maskemarkører, nåle, målebånd og ander småting der bruges til håndarbejde.
Låget bruger jeg også som en lille skål hvis jeg fx. under montering ofte skal bruge knappenåle eller lignende, så roder det ikke rundt med det jeg ikke skal bruge.


Gitte

Den smukkeste lille skål, som sammen med vaserne er perfekte til alle mulige håndarbejdsting , og så pynter de jo , med deres fantastiske design, så enkelt og så smukt.


Stine

Fin lille sag som alligevel kan rumme en del. Super god til maskemarkører og knapper. Virkelig et smukt sæt sammen med garnskålen og vasen i samme look.


Mathilde

Super fin lille krukke, bruger den selv til maskemarkører. Passer så flot sammen med garnholderen samt nåleholderne, det er guf for øjnene :)


Skriv en anmeldelse

Denne side er beskyttet af reCaptcha og Googles privatlivspolitik og vilkår gælder.

Relaterede produkter

Andre kunder købte

Produktet blev lagt i kurven!
Se indkøbskurv