Meet the Designer: Bella Coco

Mød designeren: Bella Coco

Hæklere, den her er til jer! 🍬 Mød Sarah-Jayne, den kreative hjerne bag hæklebrandet Bella Coco Crochet. I anledning af hendes nye garn med Hobbii har vi taget en snak om stort og småt.

Det spritnye Bella Coco Merino og Bella Coco Merino Print byder på en signaturpalet med smukke pasteller, rolige naturtoner og klare farver, og så er det designet med hækleren for øje – med Z-tvinding og det hele! 👀🎨🌀

Vi har taget os en hyggelig lille snak med designeren bag garnet, britiske Sarah-Jayne. Læs med og lær en masse om hendes arbejde og kærlighed til merino og bliv indviet i de kreative tanker bag det nye garn. 🧶

Mød Sarah-Jayne, designeren bag garnet

Hej Sarah-Jayne! Vil du fortælle os lidt om dig selv?

“Mit navn er Sarah-Jayne, og jeg begyndte at hækle for omkring 10 år siden, da jeg fik mere tid, efter jeg afsluttede min læreruddannelse. Jeg havde set en masse kreative personer på Instagram, der var begyndt at hækle, så jeg besluttede mig for selv at prøve det – og siden da har jeg ikke set mig tilbage.”

Hvad kan du bedst lide ved at være en del af andres hækleoplevelser?

“Jeg elsker, når folk viser det, de har lavet med mine guides. Jeg er vild med at følge processen og se, hvordan deres selvtillid vokser for hvert projekt. Men det jeg elsker allermest er at høre om, hvordan hækling har hjulpet mennesker igennem svære tider i deres liv.”

Kan du huske det allerførste, du hæklede?

“Udover et par hækleprøver, så var mit første projekt et kæmpe granny square-tæppe, som jeg gav til min bedstemor.”

Bella Coco Crochet x Hobbii 

Bella Coco Merino – et drømmegarn bliver til

Hvad var inspirationen bag Bella Coco Merino?

“Jeg har altid elsket merino, så det var det første, der faldt mig ind, da Hobbii og jeg begyndte at tale om et samarbejde. Jeg elsker, hvor blødt Bella Coco Merino er, og at det er Z-tvundet og – måske mest af alt – alle farverne!”

Hvorfor er merino specielt?

“Jeg er en meget sansende person. Så det er faktisk ikke mere kompliceret end det: At jeg elsker at hækle med merinoens bløde fibre!”

Hvilke tips har du til dem, der ikke har arbejdet med naturlige fibre eller merino før?

“Jeg tror, merinogarner kan føles som noget ekstravagant, hvis du skal købe det for første gang. Mit bedste tip er, at du har et bestemt projekt i tankerne, når du bestiller garnet. Jeg har designet nogle projekter, som du kan starte med, hvis du ikke ved, hvor du skal begynde.”

Find de nye opskrifter til Bella Coco Merino her ➜

Bella Coco Crochet x Hobbii

Hvilke egenskaber er specielle for garnet?

“Jeg har elsker garner, der der tvundet med hækleren for øje, nemlig Z-tvundne garner. Der er ikke noget mere frustrerende end at arbejde med et skønt garn, der langsomt snor sig op, mens du arbejder med det. Så jeg er virkelig glad for at fortælle, at Bella Coco Merino er Z-tvundet!”

Hvad er Z-tvundet garn, og hvorfor er det en game-changer for hæklere?

“Langt de fleste garner på markedet er S-tvundne, hvilket er helt perfekt, hvis du strikker. Hæklere vil derimod opleve, at de enkelte tråde i garnet langsomt trevles op, mens man arbejder med det. Det skyldes, at højrehåndede hæklere modarbejder den retning, garnet er snoet i. Et Z-tvundet garn er snoet den modsatte vej, hvilket giver hæklerne en meget bedre oplevelse, hvor det i høj grad helt kan undgås, at garnet langsomt snoes op.”

Er du nysgerrig på de nørdede detaljer? Læs vores blogindlæg, hvor vi forklarer, hvorfor et Z-tvundet garn som Bella Coco Merino er perfekt til dig, der hækler.

Hvad håber du, dine med-hæklere tænker, når de får fingrene i et nøgle af Bella Coco Merino?

“Da jeg selv åbnede den første pakke med Bella Coco Merino, måbede jeg! Jeg var så spændt, og farverne var så smukke. Jeg kunne slet ikke vente med at gå i gang med at hækle. Jeg kan kun håbe på, at andre får den samme oplevelse.”

Bella Coco Crochet x Hobbii

En leg med farver: Den smukke farvepalet

Hvordan har du valgt farverne til garnet?

“Jeg har brugt rigtig lang tid på at gå igennem forskellige farvemuligheder. Jeg startede med at se på billeder og illustrationer for at udvælge de farver, jeg elskede mest, og sætte dem sammen. Derefter begyndte jeg at gruppere farver, som sammen skulle fortælle en historie. Det var en proces, der skete i takt med, at jeg legede rundt med farverne. I sidste ende besluttede jeg at have tre nuancer indenfor hver farvegruppe, og jeg er så glad for, hvordan det hele er blevet.”

Har du nogen yndlings farvekombinationer?

“Helt ærligt, så er svaret nej. De går alle sammen så godt sammen, og der er i sandhed uendelige kombinationer. Jeg bliver nødt til at stoppe mig selv i at se på dem nogle gange, fordi jeg har så mange idéer og ikke tid nok!”

Bella Coco Crochet x Hobbii

Hækleprojekter, du vil lave igen og igen

Er du klar til at gå i gang med Bella Coco Merino? Sarah-Jayne har designet fire smukke opskrifter, som du kan downloade helt gratis på vores hjemmeside. 🥰

Lad os fortælle lidt om hver af dem med designerens egne ord:

“Jeg har designet et tørklæde, et sjal, et babytæppe og et par håndledsvarmere – alle fire designs er supersjove projekter og nemme at hækle.”

Bella Coco Crochet x Hobbii

Wrenly – Tørklæde

“Tørklædet bruger vævehækling og kan laves i både børne- og voksenstørrelser. Den måde det laves på skaber et fint stripet udtryk, som virkelig viser farverne flot frem.”

Bella Coco Crochet x Hobbii

Amarah – Sjal

“Sjalet laves ved at benytte simple udtagninger og indtagninger for at skabe boomerang-formen. Du kan vælge flere farver eller lade Bella Coco Merino Print gøre arbejdet for dig.”

Bella Coco Crochet x Hobbii

Little Waves – Babytæppe

“Babytæppet kommer i mindre størrelser og en størrelse, der passer perfekt til brug i barnevognen. Teksturen med de bløde bølger giver et solidt tæppe, så babyens små fingre ikke sidder fast i det. Min datter, som du også ser på billederne, elsker tæppet – hun siger, at det er virkelig blødt og dejligt.”

Bella Coco Crochet x Hobbii

Coffee and Cream – Håndledsvarmere

“Det sidste projekt er håndledsvarmerne. Her skal du bruge simple masker til at skabe en fin tekstur, og så skifter du farve på hver række for at skabe et unikt udtryk. Jeg elsker at lave pæne, men praktiske designs.”

Bella Coco Crochet x Hobbii

Hvorfor er Bella Coco Merino et godt valg til babyprojekter?

“Merino er det oplagte valg til babytæpper på grund af fibrenes naturlige evne til at temperaturregulere. Det er blødt og rart mod huden og nemt at vaske, fordi det er behandlet med superwash og kan komme i vaskemaskinen.”

Hvilke opskrifter vil du anbefale, at man starter med?

“Jeg synes, babytæppet og tærklædet er oplagte projekter at starte med.”

Hvordan sikrer du, at opskrifter er tiltalende for både begyndere og mere erfarne hæklere?

“Jeg har prøvet at holde opskrifterne så simple som muligt – og så er der mulighed for, at folk kan tilføje deres eget præg, for eksempel med andre valg af farver.”

Er du klar til dit næste projekt?

Det nye garn fra Bella Coco er i sandhed noget helt særligt. 💖

Du kan udforske garnerne og opskrifterne her: Klik her ➜

Bella Coco Crochet x Hobbii

Nyeste indlæg
10 Secret Questions with Toni Lipsey: Uncovering the Magic Behind the #FrostandBloomCAL

10 spørgsmål med Toni Lipsey: Lær alt om #FrostandBloomCAL

Eksklusivt interview: Inspiration, de bedste tips og historien bag Aura-tæppet.

Hækl med Toni fra TL Yarn Crafts i #FrostandBloomCAL.

#FrostandBloomCAL – Få svar på alle dine spørgsmål!

Har du spørgsmål? Vi har samlet alle svarene lige her!

Ready, Set, Crochet! Practice Your #FrostandBloomCAL Stitches!

Klar, parat, hækl! Øv dig på maskerne til #FrostandBloomCAL

Kan du ikke vente med at starte? Lær 3 vigtige masker til CAL'en.

How to Make the Gauge Swatch for #FrostandBloomCAL

Klar til #FrostandBloomCAL? Sådan laver du din hækleprøve

Det første trin til det perfekte tæppe!

Found a Knot in Your Yarn? A Crafters Guide on What to Do

Fundet en knude i dit garn? Sådan fikser du det

Knuder i garn er helt normalt. Her får du fem hurtige metoder til at fikse knuderne.

Beyond the Cables: Meet Elin Berlin of Wool & Beyond

Bagom snoningerne: Mød Elin Berlin, designeren bag Wool & Beyond

Snoninger, farver og masser af kant.

Tre kvinder ligger på et tæppe iført sweatre strikket med Copenhagen Fibers.

Copenhagen Fibers: Made to be Noticed

Med Copenhagen Fibers begynder et nyt kapitel i skandinavisk strik.

How to Work with Floats in Stranded Colorwork Knitting

Sådan arbejder du med flotteringer i flerfarvestrik

Flotteringer behøver ikke være svære – sådan mestrer du dem!

The Dorthea Knit Collection: Modern Scandinavian Colorwork

Dorthea-kollektionen: Moderne skandinavisk flerfarvestrik

Traditionel flerfarvestrik møder moderne, skandinavisk stil.

The Thekla Knit Collection: Stripes, Structure & Scandinavian Simplicity

Thekla-kollektionen: Striber, struktur og skandinavisk simplicitet

Striber går aldrig af mode, men har du prøvet dem med Copenhagen Fibers?

Prøvelapper fra Dorthea-kollektionen, der viser, hvordan farvedominans former flerfarvede mønstre, strikket i Copenhagen Fibers-garner i forskellige farvekombinationer.

Farvedominans i flerfarvestrik

Få dine mønstre til at stå skarpt med farvedominans.

A Winter’s Tale with Anna-Sofia Vintersol – the Hobbii Knit Advent Calendar 2025

Adventskalender 2025 med Anna-Sofia Vintersol

Pak en magisk strikkeoplevelse op søndag efter søndag.