TL Yarn Crafts x Hobbii: Happy Place

TL Yarn Crafts x Hobbii: Happy Place

Influencer og opskriftsdesigner TL Yarn Craft står bag Happy Place, der er et helt nyt Hobbii-garn i en skøn og blød blanding af uld og bomuld. Lyder det som noget for dig? Så skal du læse med her!

Grib godt fat om hæklenålen, for her kommer der en nyhed, der meget vel vil få dit garnglade hjerte til at banke …

Hobbii har netop lanceret et helt nyt garn i samarbejde med en skøn designer. Og det er ikke hvem som helst, der står bag den bløde nyhed. Vi er nemlig teamet op med den talentfulde influencer Toni Lipsey, som du måske bedre kender som TL Yarn Crafts. Ja, du læste helt rigtigt – og DU kan få fingrene i garnet! 👀 

Det nye garn hedder Happy Place (smugkig her), og det vil tage dig til det der særlige tilflugtssted, der er dit helt eget kreative og magiske rum. Happy Place er det garn, du griber ud efter, når du har brug for en pause fra dagens stress og jag.


Det er et naturligt, luksuriøst og åndbart garn lavet af et skønt mix af 50% superwash uld og 50% bomuld. Det kommer i en meleret såvel som en ensfarvet version med navnene Happy Place Melange og Happy Place Solid. Og der er altså masser af grunde til at forelske sig i Happy Place, hvis du spørger den glade influencer, der omtaler sig selv som en ægte garnsnob.

“Happy Place er et alsidigt og indbydende garn, der tager dig til dit perfekte hækle- eller strikkeparadis. Min yndlingsting ved Happy Place er, hvor godt det matcher til nærmest ethvert projekt. Det store udvalg i farvepaletten, den alsidige tykkelse, den indbydende blanding af fibre - der er bare så meget at elske ved det her garn!”

Find garnet her

TL Yarn Crafts

(Amerikanske) Toni Lipsey (aka TL Yarn Crafts) er kendt for sin varmhjertede, sprudlende og legende tilgang til hækling. Hun begyndte at blogge om hækling i 2013, og derfra har hendes hækleeventyr for alvor taget fart. I dag er hun kendt for sine letforståelige hækleopskrifter til hæklere på alle niveauer, ligesom at hun ivrigt deler ud af sin viden, erfaring og yndlingsprodukter på YouTube og Instagram. Hun er en kæmpe inspiration for mange - hæklere, strikkere såvel som andre kreative.


Vil du læse mere om Toni? Mød hende her.

Den perfekte palet til efterår og vinter

Happy Place kommer i en smuk farvepalet, der blander rige, stemningsfulde og mættede farver med enkelte lyse pangfarver.

De varme farver og nuancer emmer alle af efterårs- og vinterhygge i en hytte langt ude i skoven. Forestil dig at sidde i sofaen med en kop kakao, Happy Place og et smukt efterårslandskab udenfor!

Farverne i paletten kan kombineres på utallige måder, hvad enten du er til rolige jordtoner eller et mere farverigt udtryk i dine projekter. Det har været vigtigt for Toni at skabe en bred farvepalette, der giver masser af muligheder til forskellige personligheder og stemninger, som hun udtrykker det:

“Happy Place betyder noget forskelligt for forskellige kreative. De varierende nuancer på farvepaletten giver mulighed for at mixe og matche for at skabe den helt perfekte stemning til dit nuværende projekt. Uanset om dit Happy Place er levende og farverigt, omskifteligt, neutralt eller et sted derimellem, er der masser af muligheder for at bygge den perfekte farvepalet. Gå med dine gamle, trofaste farver eller udvid din comfort zone med en nuance, du normalt ikke ville vælge.”

Det skal du vide om Happy Place

#hobbiihappyplace

  • Fiber: 50% bomuld, 50% uld. 
  • Certificeret med OEKO-TEX® STANDARD 100.
  • 250 meter / 100 g.
  • Garnkategori: Light (3) / DK / Light Worsted.
  • Hæklefasthed: 20 masker x 27 rækker.
  • Strikkefasthed: 16 masker x 19 rækker.
  • Kommer i 20 farver i en meleret og en ensfarvet udgave.
  • Dit færdige projekt med Happy Place skal vaskes i vaskemaskinen ved 40°C. Derefter skal det lufttørre fladt på et håndklæde.

Er du klar til at finde dit Happy Place? Køb det her.

Happy Place består af en farvepalette med 20 melerede farver (Happy Place Melange) kombineret med tilsvarende ensfarvede versioner (Happy Place Solid). 

Da bomulden i garnet ikke tager imod indfarvningen, får garnet et meleret udtryk. Toni opfordrer til, at du leger med Solid og Melange for at skabe den helt rigtige stemning:

“Du kan ændre stemningen i dine projekter ved at bruge udelukkende ensfarvet, udelukkende meleret eller kombinere de to for at få en glædelig overraskelse!”

Det melerede garn er perfekt til at tilføje personlighed til simple masker og mønstre, mens det ensfarvede er skønt til at arbejde med farver og mønstre med tekstur.

Tag et kig på de to garner:

Happy Place Solid >>

Happy Place Melage >>

8 nye hækleopskrifter

Happy Place er et alsidigt garn, som du kan bruge i utallige projekter.

“Det er ideelt til så mange projekter - amigurumi, tøj, babytøj, interiør og accessories. Jeg ville gerne lave et garn, som kreative skabere både kan gribe ud efter, når de har et bestemt projekt i tankerne, og når de blot leder efter inspiration.”

Men altså, intet garn uden opskrifter! Så Toni har selvfølgelig været så sød at designe hele 8 nye hækleopskrifter, som du kan kaste dig over med Happy Place!

Læs mere om opskrifterne her >>

Nyeste indlæg
10 Secret Questions with Toni Lipsey: Uncovering the Magic Behind the #FrostandBloomCAL

10 spørgsmål med Toni Lipsey: Lær alt om #FrostandBloomCAL

Eksklusivt interview: Inspiration, de bedste tips og historien bag Aura-tæppet.

Hækl med Toni fra TL Yarn Crafts i #FrostandBloomCAL.

#FrostandBloomCAL – Få svar på alle dine spørgsmål!

Har du spørgsmål? Vi har samlet alle svarene lige her!

Ready, Set, Crochet! Practice Your #FrostandBloomCAL Stitches!

Klar, parat, hækl! Øv dig på maskerne til #FrostandBloomCAL

Kan du ikke vente med at starte? Lær 3 vigtige masker til CAL'en.

How to Make the Gauge Swatch for #FrostandBloomCAL

Klar til #FrostandBloomCAL? Sådan laver du din hækleprøve

Det første trin til det perfekte tæppe!

Found a Knot in Your Yarn? A Crafters Guide on What to Do

Fundet en knude i dit garn? Sådan fikser du det

Knuder i garn er helt normalt. Her får du fem hurtige metoder til at fikse knuderne.

Beyond the Cables: Meet Elin Berlin of Wool & Beyond

Bagom snoningerne: Mød Elin Berlin, designeren bag Wool & Beyond

Snoninger, farver og masser af kant.

Tre kvinder ligger på et tæppe iført sweatre strikket med Copenhagen Fibers.

Copenhagen Fibers: Made to be Noticed

Med Copenhagen Fibers begynder et nyt kapitel i skandinavisk strik.

How to Work with Floats in Stranded Colorwork Knitting

Sådan arbejder du med flotteringer i flerfarvestrik

Flotteringer behøver ikke være svære – sådan mestrer du dem!

The Dorthea Knit Collection: Modern Scandinavian Colorwork

Dorthea-kollektionen: Moderne skandinavisk flerfarvestrik

Traditionel flerfarvestrik møder moderne, skandinavisk stil.

The Thekla Knit Collection: Stripes, Structure & Scandinavian Simplicity

Thekla-kollektionen: Striber, struktur og skandinavisk simplicitet

Striber går aldrig af mode, men har du prøvet dem med Copenhagen Fibers?

Prøvelapper fra Dorthea-kollektionen, der viser, hvordan farvedominans former flerfarvede mønstre, strikket i Copenhagen Fibers-garner i forskellige farvekombinationer.

Farvedominans i flerfarvestrik

Få dine mønstre til at stå skarpt med farvedominans.

A Winter’s Tale with Anna-Sofia Vintersol – the Hobbii Knit Advent Calendar 2025

Adventskalender 2025 med Anna-Sofia Vintersol

Pak en magisk strikkeoplevelse op søndag efter søndag.