MÅL
Glasbrik: 14 cm
Dækkeserviet: 31 cm
OPSKRIFTSINFORMATIONER
Dette smukke sæt med dækkeserviet og glasbrik i mandala-stil er sammensat af en række forskellige begyndervenlige masker, som bliver til et smukt og detaljeret design.
Alle masker i opskriften kan hækles af begyndere, dog kan nogle af dem være lidt tricky at få placeret det rigtige sted i starten. Som hjælp er der i opskriften inkluderet billedvejledninger til nogle af de masker og teknikker, der kan synes svære, så du kan føle dig helt tryg undervejs i projektet.
Sættet er perfekt til hverdagsmåltider, middagsselskaber og familiesammenkomster, og det er nemt at hækle flere, så der kan laves en smuk og harmonisk borddækning.
Det tager omkring 4 timer at hækle sættet, hvilket gør det til et dejligt projekt, som du hurtigt kan lave.



