En løkke er starten på alle hækleprojekter. Her viser vi dig, hvordan du laver en klassisk løkke, der fungerer som startmaske til dit projekt.

Videotip! Klik på “Indstillinger” (det lille tandhjul under videoen ⚙) for at skifte sprog på underteksterne. Du kan også justere på hastigheden, hvis du har brug for at se teknikken i et langsommere tempo.

Kom godt i gang med dit projekt med en løkke, der også kaldes en startmaske.

Sådan laver du en løkke

  1. Fold den korte ende af garnet over den lange for at lave en løkke. Hold det på plads med din tommel og langefinger.
  2. Tag tommel og pegefinger på den anden hånd igennem løkken og grib fat i den lange tråd.
  3. Træk tråden igennem løkken og stram til ved at trække i den korte ende.

Nu kan du trække i den lange ende af snoren for at stramme løkken.