Billigt garn af akryl
Akrylgarn er et kunstigt fremstillet garnprodukt, som i mange år har været udskældt, fordi det blev betragtet som et stift og kradsende materiale. Sådan er det ikke længere. Teknologien har gjort, at syntetiske fibre nu kan findes i mange forskellige kvaliteter, der spænder vidt. Nogle er bløde som smør, andre føles næsten som naturfibre - andre igen har spændende effekter, der kan pifte arbejdet op, hvis man synes, det mangler lidt ekstra. Således betragtes akrylgarn nu af mange, som et materiale af høj kvalitet med mange praktiske egenskaber og fordele. Hos Hobbii har vi et stort udvalg af akrylgarn i forskellige kvaliteter og priser, så der er helt sikker noget til enhver smag.
Hvorfor vælge akrylgarn
De mange fordele og egenskaber som akrylgarn besidder, gør det nemt at bruge i hverdagen. Det er selvfølgelig en smagssag, om man er til syntetisk garn eller ej, men der er ikke nogen tvivl om, at det syntetiske garn holder bedre på farveægtheden end naturligt fremstillet garn gør. Det betyder, at det kan vaskes oftere uden at miste farven. Dette er også med til at karakterisere akrylgarn som noget af det mest slidstærke garn, da både farve og pasform forbliver forholdsvis uændret, uanset hvor mange gange det vaskes. Nye teknologier har også været med til at ændre på den negative opfattelse, der førhen har været af garnet, da man i dag kan lave mange forskellige udgaver af akrylgarn, som oftest er superbløde.
En af de største fordele ved akrylgarn er og bliver, at det er allergivenligt. Hvis du skal strikke eller hækle tøj til en person med allergi, så er det oplagt at bruge akrylgarn, så man er sikker på, at det er tåleligt. Det er muligt at hækle med 100 % akryl, men mange vælger også at kombinere det med andre garnprodukter såsom bomuldsgarn. Derudover er akrylgarnet enormt brugervenligt, så selvom du er nybegynder, er det nemt at arbejde med samtidig med, at det også er billigt, så du kan få øvet dig en helt masse.
Hvis du ikke er sikker på om du skal vælge akryl, kan du læse vores blogopslag “5 gode grunde til at vælge akrylgarn”, som forhåbentlig hjælper dig med beslutningen.
Strikke- og hækleprojekter med akrylgarn
Det gode ved akrylgarnet er, at det kan bruges til både strik, hækling og broderi, så der er simpelthen uendelige muligheder, hvis bare du slår fantasien løs. Dette giver dig også chancen for at lave forskellige hverdagsprojekter såsom tøj, legetøj, bamser og dukker til dine børn og børnebørn. Dog skal du være opmærksom på, at akryl er varmefølsomt, så man skal ikke vaske det på over 40 grader, da man så risikerer, at det mister sin facon. Hvis du foretrækker at anvende garn som er let at bruge og fantastisk at arbejde med, så er der ikke nogen tvivl om, at akryl nemt kan blive dit foretrukne garnmateriale.
Få inspiration af andre
Ønsker du at se specifikke garner i brug eller mangler du yderligere inspiration til de enkelte opskrifter? På Hobbii.dk kan du se billeder af andre kunders hækle- og strikkeprojekter. Klik ind på det respektive garn og vælg ‘Billedgalleri’. Her kan du samtidig uploade dine egne færdige projekter til stor inspiration for både os og mange andre. Af hjertet tak❤
Køb akrylgarn online - nemt og hurtigt
Her hos os i Hobbii.dk ønsker vi at være nogle af de bedste og hurtigste inden for levering af garn og garntilbehør. Derfor får du altid dine varer senest tre hverdage efter du har bestilt det online. Vi sætter nemlig en ære i at holde en høj standard i vores kundeservice, og du kan altid ringe til os, hvis du har spørgsmål til nogle af vores produkter. Vi giver altid fuld returret på varer bestilt via vores webshop.
Kontakt Hobbii.dk
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores produkter eller mangler hjælp til at bestille. Du kan finde kontaktformular, telefonnummer og e-mail ved at klikke på linket her. Vi ser frem til at byde dig velkommen som kunde hos os.