Ergonomiske hæklenåle

Man tror det måske ikke, men hæklenålens udformning og håndtag gør en kæmpe forskel for brugerens hækle-oplevelse. Det er derfor vigtigt at finde den hæklenål, der passer bedst til den måde, man selv arbejder på, så man ikke får unødige smerter af sit arbejde. Ikke nok med at smerterne er ubehagelige, så kan det også gå hen og blive en tilstand, der kun kan afhjælpes med lægehjælp.

Derfor har vi her på Hobbii sat en ære i at have et godt udvalg af ergonomiske hæklenåle, der passer til enhver brugers hånd, greb og arbejdsmetode.

Et forkert greb om hæklenålen kan nemlig være med til at påvirke din underarm, albue, skulder og nakke. Derfor kan hæklere godt opleve smerter hele vejen op til hovedet, som stammer fra deres håndarbejdet. Her kan en ergonomisk korrekt hæklenål gøre en kæmpe forskel, da den er med til at gøre grebet mere afslappet.

Især hvis man har svage hænder og håndled, kan en ergonomisk hæklenål være en rigtig god idé, da grebet på disse er væsentligt bedre end på almindelige hæklenåle.

Ergonomiske hæklenåle har ofte et lidt større håndtag, der gør, at man som bruger ikke behøver at gribe så hårdt om hæklenålen. Dette er med til at give en dejlig afslappethed i fingre og håndled, da hånden ikke skal anstrenge sig på samme måde, som man nogle gange kommer til med hæklenåle med smallere greb.

Også det faktum, at flere af de ergonomiske hæklenåle har blødere håndtag, gør hækle-oplevelsen mere behagelig. Et blødere og bredere håndtag på en hæklenål kan være med til at forlænge den søde hækletid med flere timer - helt uden smerter.

Ergonomiske hæklenåle til enhver lejlighed

Sørg for at vælge den rigtige hæklenål for dig og dit projekt. Vi har ergonomisk korrekte hæklenåle fra 0,5 mm op til 15 mm, så der er en hæklenål til ethvert tænkeligt projekt - om du vil hækle delikate flakoner i sytråd, fine amigurumier i bomuldsgarn eller lækre opbevaringskurve i Ribbon.

Bestil en ergonomisk hæklenål sammen med dit næste projekt og mærk den store forskel på din egen krop.

Vi leverer ergonomiske hæklenåle i høj kvalitet, hurtigt og sikkert

Vi ønsker at være en webshop, der kun har glade og tilfredse kunder. Vi har derfor stort fokus på at opretholde en kort leveringstid, så vores kunder hurtigt får deres bestilte varer. Vi sætter en ære i at holde en høj standard i vores kundeservice, og du kan altid ringe til os, hvis du har spørgsmål til vores hæklenåle eller andre produkter. Vi giver altid fuld returret på varer bestilt via vores webshop.

Ønsker du at kontakte Hobbii.dk?

Så kan det ske på telefon 31 86 33 57 eller via vores e-mail kundeservice@hobbii.dk. Vores kundeservice har åbent alle hverdage mellem kl. 10 og 16. Er du i tvivl om, hvilke hæklenåle, du skal bruge, eller hvilket garn, du kan anvende til hækling? Så besvarer vores kundeservice gerne dine spørgsmål og vejleder dig igennem dit køb.


Produktet blev lagt i kurven!
Se indkøbskurv