Hobbii er stolt eneforhandler af Happy Sheep, og du er derfor altid sikret den bedste pris.
Uld, uld og mere uld! Hos Happy Sheep udvikles der uldgarner til bløde og flotte strikke- og hækleprojekter. Vi har både superwash-behandlet uld, merino uld, uld til filtning og selvfølgelig en dejlig uld til at strikke strømper med. Du finder altid et stort og spændende udvalg af flotte farvepaletter, uanset om du er til dæmpede ensfarvede nøgler eller om du er til de friske multifarvede garner.
Uldens mange gode egenskaber
Ulden har den fordel, at den både kan varme og køle. Det er altså et naturligt temperaturregulerende produkt, som kan optage op til 35% fugt uden at blive vådt og koldt. Mange tænker på uld som en meget varm kvalitet, men faktisk er uld rigtig praktisk i det danske klima generelt og kan bruges året rundt.
Hvis du vil passe ekstra godt på din uld, er det vigtigt at følge vaskeanvisningerne præcist. Nogle uldkvaliteter skal vaskes i hånden, mens uld der er superwash-behandlet kan maskinvaskes. Følg vaskeanvisningerne, som er angivet på banderolen. Vi anbefaler desuden altid at benytte uldvaskemiddel.
Uld er en meget alsidig garnkvalitet og egner sig især godt til beklædningsgenstande. Der findes også særligt bløde uldkvaliteter til babyer.
Happy Sheeps uldgarner
Leder du efter noget specifikt? Her er en gennemgang af de forskellige uldgarner fra Happy Sheep:
Simple Wool er superwash-behandlet og tåler maskinvask ved 30 grader med uldvaskemiddel. Holder du af uldens lune og naturligt isolerende egenskaber er Simple Wool oplagt til sweaters, cardigans, jakker, børnetøj og meget mere. Simple Wool kommer i mange smukke farver, med en ganske let melering, nok til give et skønt farvespil.
Starlight er en dejlig, kraftig uldblanding med reflekstråd, der er tvundet med ind i garnet. Reflekstråden ligner blot en meleret effekt, men vil lyse op i mørke når det bliver ramt af en lyskegle. Perfekt til de mørke måneder, hvor det er så vigtigt at kunne ses i trafikken. Starlight er også superwash-behandlet og kan maskinvaskes ved 40 grader med uldvaskemiddel.
Woolpower er et skønt, tykt uldgarn med et lidt rustikt look, i store lækre 100 grams nøgler. Garnet egner sig godt til fx varme tæpper, sweaters og cardigans. Woolpower kan også filtes, og er super velegnet til fx filtede futter, vanter og masser af lækkert interiør.
Woolpower Print er det samme som Woolpower, men med farveskift, hvor farverne glider flot fra den ene til den anden og dermed skaber smukke, overraskende nuancer.
BabyWool egner sig til alt fra baby- og børneprojekter til sweatre og cardigans til hele familien. Det skønne garn er 100% kløfrit, og er derfor specielt velegnet til store og små med sensitiv hud. BabyWool er superwash-behandlet og du kan derfor nemt vaske det i maskinen på 40 grader på uldprogram, uden at ødelægge fibrene.
Få inspiration af andre
Ønsker du at se specifikke garner i brug eller mangler du yderligere inspiration til de enkelte opskrifter? På Hobbii.dk kan du se billeder af andre kunders resultater. Klik ind på det respektive Happy Sheep garn og vælg ‘Billedgalleri’. Her kan du samtidig uploade dine egen færdige projekter til stor inspiration for både os og mange andre. Af hjertet tak.
Bestil Happy Sheep garn online - nemt og hurtigt
Her hos os i Hobbii.dk ønsker vi at være nogle af de bedste og hurtigste inden for levering af Happy Sheep garn og garntilbehør. Derfor får du altid dine varer senest tre hverdage efter du har bestilt det online. Vi sætter nemlig en ære i at holde en høj standard i vores kundeservice, og du kan altid ringe til os, hvis du har spørgsmål til nogle af vores produkter. Vi giver altid fuld returret på varer bestilt via vores webshop.
Kontakt Hobbii.dk
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores produkter eller mangler hjælp til at bestille. Du kan finde kontaktformular, telefonnummer og e-mail ved at klikke på linket her. Vi ser frem til at byde dig velkommen som kunde hos os.