Det fineste og blødeste merinogarn
Merinould er uld fra merinofåret. Det er velkendt for dets bløde og fine struktur og bruges tit til undertøj og babytøj. Merinogarn findes i mange varianter og er velegnet til både hækling, strikning og filtning. Der findes flere forskellige udgaver af uld, men uldgarn af merino er noget af det fineste og blødeste, man kan finde. De små fibre i ulden indeholder utrolig meget luft, hvilket gør, at varmekapaciteten er meget høj selvom det ikke vejer særlig meget. Derudover kan det også nævnes, at merinould har en høj åndbarhed, en naturlig bakteriebekæmpelse og er svedtransporterende.
Merinouldens mange egenskaber
Sammenlignet med almindelig uld, vil man opdage, at merinould er af langt højere kvalitet. Det består af langt blødere og finere fiber, som netop giver den en helt anden struktur end almindeligt uld og som gør, at så mange mennesker er vilde med den. En af grundene til at så mange skandinavere elsker lige netop merinould, er nok, at det egner sig rigtig godt til vores klima. Heroppe i vinterkulden, holder det os dejlig varme samtidig med, at det er komfortabelt og ikke kradser. Af samme grund bliver det også ofte brugt til undertøj. En af de mange andre positive egenskaber som merinoulden har, er at det er et lugtbeskyttende materiale, så man undgår at lugte selvom man sveder i det. Derfor er der også mange som både bruger merinogarn om sommeren eller når de dyrker motion - eksempelvis skiløb, da merinould også kan absorbere store mængder af vand samtidig med, at det stadig holder dig varm.
Når man arbejder med merinogarn, er det enormt vigtigt, at man følger de helt korrekte vaskeanvisninger, da merinould er meget følsomt. Det anbefales, at man vasker det i hånden ved 30 grader, så man er på den sikre side. Hvis man alligevel hellere vil vaske det i vaskemaskinen, så skal man vaske det på et uldprogram, finvaskprogram eller skåneprogram med lave grader (30 eller 40). Derudover er det utrolig vigtigt, at man heller ikke bruger skyllemiddel, når man har med merinould at gøre. Dette gør nemlig, at fibrene bliver så bløde, at de lettere glider fra hinanden og dermed mister sin naturlige elasticitet og let vokser. Et alternativ til det almindelig skyllemiddel, er dog uldvaskemiddel, som netop er beregnet til den slags garn.
Strik og hækling med merinould
Merinoulden giver dig som sagt masser af muligheder inden for beklædning, hvor det både egner sig godt til sommer- og vinterhalvåret. Hos os finder du derfor også et bredt udvalg af garner lavet af merino med masser af forskellige farver at vælge imellem, så du kan slippe fantasien løs. Da merinould er et 100 % kløfrit materiale, er det særdeles velegnet til at lave fine ting til de helst mindste, såsom bodyer, huer, sokker, handsker, futter, trøjer, leggings, osv.
Få inspiration af andre
Ønsker du at se specifikke garner i brug eller mangler du yderligere inspiration til de enkelte opskrifter? På Hobbii.dk kan du se billeder af andre kunders hækle- og strikkeprojekter. Klik ind på det respektive garn og vælg ‘Billedgalleri’. Her kan du samtidig uploade dine egne færdige projekter til stor inspiration for både os og mange andre. Af hjertet tak ❤
Køb merinould online - nemt og hurtigt
Her hos os i Hobbii.dk ønsker vi at være nogle af de bedste og hurtigste inden for levering af merinould og garntilbehør. Derfor får du altid dine varer senest tre hverdage efter du har bestilt det online. Vi sætter nemlig en ære i at holde en høj standard i vores kundeservice, og du kan altid ringe til os, hvis du har spørgsmål til nogle af vores produkter. Vi giver altid fuld returret på varer bestilt via vores webshop.