Akryl er en garntype, som er under stor kritik for tiden, hvilket har været med til at give garnet et lidt dårligt ry. Men jeg har fundet 5 grunde til, at du skal bruge akryl! Så hvis du godt kunne tænke dig at blive bare lidt klogere på akryls mange gode egenskaber så læs med :-)

5. Overbevisende grunde til, at du skal vælge akryl til dine kommende projekter 👇

  1. For det første er akryl et kunstigt fremstillet garn. Det betyder, at garnet ikke er lavet på naturlige fibre som bomuld eller uld. Det syntetiske garn har sine fordele. Det er billigere end f.eks. uld, som ofte bruges til lignende projekter. Det syntetiske garn er meget lettere, end garn baseret på naturlige fibre, og derfor har det også en meget lang løbelængde pr gram. Du får altså mere garn for pengene. 
  2. En af akryls bedste egenskaber er, at det holder både form og farve i vask i meget lang tid. Du kan derfor vaske akryl igen og igen, uden frygt for, at det bliver kedeligt og uformeligt at se på. Akryl betegnes derfor som et meget slidstærkt garn, som holder til mange års brug.
  3. Akryl er også genialt til at holde på varmen. Derfor bliver det meget ofte brugt til b.la. tæpper og vintertilbehør såsom huer, halstørklæder og vanter, ofte i blandingsgarn hvor det kun er en procent-del som består af akryl.
  4. Før i tiden blev akryl opfattet som et kradsende garn, som ikke var rart på huden. Der er siden da sket en masse med garnet. Det findes i et hav af kvaliteter, og det er bestemt ikke et kradsende garn længere. Det findes desuden i et væld af garntype-varianter, hvor det bliver mixet med både bomuld og uld - som f.eks Cosy fra Go Handmade.  Akryl tilføjes ofte til garntyper der bruges til beklædning, såsom sokker, fordi det er så godt til at holde på varmen, og når det kombineres med f.eks. uld, får du et garn-nøgle som indeholder de bedste kvaliteter fra både akryl og uld.
  5. Akryl er desuden allergivenligt. Det sker, at folk udvikler allergi for uld og dermed ikke kan arbejde med det, eller bruge det i projekter, som berører huden. Her er akryl et rigtig godt alternativ, da det indeholder mange af de samme egenskaber som uld, men er billigere, og der er ikke lanolin i, som kan være med til at udløse allergi for uld. 

Fortjener akryl sit dårlige ry?

Akryl har været brugt i mange år, og det findes i så mange forskellig beklædningsdele. Der er flere grunde til, at der bliver talt dårligt om akryl. Èn af grundene er, at det ikke kan vaskes på mere end 40 grader. Dette er en rigtig god pointe, hvis du laver ting til baby - her er det nemlig vigtigt at garnet kan vaskes på 60 grader, da bakterierne skal dræbes. Det er en grund som jeg forstår og er 100% enig i. En anden ting er opfattelsen om, at huden ikke kan ånde i det, fordi garnet er syntetisk. Det er på sin vis korrekt, da akryl er et kunstigt fremstillet garn. Det giver derfor god mening, at man ikke giver en baby tøj på fremstillet i akryl, da babyer har svært ved at varmeregulere og derfor kan overophede i for varmt tøj. Men i forhold til voksne, burde der absolut ikke være nogle problemer med beklædningsgenstande i akryl, da vi blot fjerner tøjet, når vi får det for varmt.

 Jeg anbefaler Hobbii Tivoli som er 100% blød akryl. Det fåes i ensfarvet og i print - se det her 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at akryl indeholder plastik og det derfor ikke skal bruges til f.eks. grydelapper, da plastikken i garnet vil smelte når det kommer i kontakt med høje temperaturer. Det samme gør sig gældende med alt der skal vaskes på over 40 grader, som f.eks. karklude. 

Akryl fortjener bestemt ikke sit dårlige ry! 

Efter min mening, fortjener akryl ikke alt den dårlige omtale. Det handler blot om at finde de rette anvendelsesmuligheder, der passer til garnet. Selvom akryl er begrænset ved, at det kun kan vaskes på 40°, kan det stadig bruges til rigtig mange projekter. Det er f.eks. rigtig godt til at øve sig med, hvis man er hækle- eller strikke-nybegynder. Garnet er nemt at arbejde med og den lave pris og de store nøgler, er nok til rigtig mange øvelses-lapper, som ikke skal bruges til noget efterfølgende. Det er også super godt til beklædning og til forskellige interiør-projekter.

Jeg har haft stor succes med at lave vintertilbehør til familie og venner. Giv dig i kast med hue og halstørklæde, som strikkes i refleksgarn. Se opskriften her.

Du kan se hele udvalget af akryl-garn her 👈

Jeg ønsker dig held og lykke med dine kommende akryl-projekter 😘

Kærlig hilsen
Josefine, Hobbii