addi

Sock Wonder Lace

Vælg Bredde

Denne skønne, lille rundpind fra tyske addi gør det nu nemmere at strikke sokker, ærmer, vanter og babytøj. addi Sock Wonder Lace er en asymmetrisk rundpind, hvilket gør det nemmere at komme omkring arbejdet, når du nørkler med de små projekter med en lille omkreds. Pindene har nemlig forskellige længder. Den lange pind er 70 mm og den korte pind er 45 mm. Man bruger dem sådan, at man strikker med den lange pind i højre hånd, mens man holder den korte pind i venstre. Er man venstrehåndet er det naturligvis omvendt. Med disse pinde får du mulighed for at strikke en hel sok, uden at skifte pind undervejs. Kablet er det samme som addis andre rundpinde, glat og let, men det er kun 25 cm langt. Og når nu det hele er lavet så lækkert, at selv overgangen fra pind til kabel er helt glat, ja så får man bare lyst til at bruge rundpinden gang på gang.

Sock Wonder Lace adskiller sig fra Sock Wonder basismodellen, ved at den lange af pindene har en LACE spids, som altså er spidsere og skarpere end basismodellens. Den korte pind har samme type spids som basismodellen. Sock Wonder Lace er altså det oplagte valg, hvis du arbejder med finere garner.

addi har deres hovedsæde i Tyskland og deres produkter er ligeledes produceret i Tyskland. Med addis redskaber er du garanteret kvalitet med en lang holdbarhed! Pindene er nikkelfri og kan sagtens bruges af allergikere.

Materiale: Nikkelfri messing
Længde på kabel: 25 cm
Længde på pinde: 45 mm og 70 mm
Tykkelse på pinde: 2,0 - 2,5 - 3,0 - 3,5 - 4,0 - 4,5 - 5,0 mm



Magdalene

Jeg ELSKER de her rundpinde til at strikke strømper. Den længste pind, som jeg strikker med, har en mega god spids, der gør det nemmere at få fat på maskerne. Jeg vil anbefale de her rundpinde til alle der strikker strømper eller evt ærmer på en trøje.


Camilla

Rigtig god til at strikke strømper på. Vær dog opmærksom på at hvis du strikke hæl med hælkappe så vil du komme til at strikke vrang med den korte pind. Det kræver lidt tilvænning, og ellers kan man til den del bruge en ekstra strikkepind.


Fie

Super lækker lille rundpind, ligger godt i hånden og er en fornøjelse at strikke med


Skriv en anmeldelse

Denne side er beskyttet af reCaptcha og Googles privatlivspolitik og vilkår gælder.

Relaterede produkter

Andre kunder købte

Produktet blev lagt i kurven!
Se indkøbskurv