TL YARN CRAFTS TAKEOVER – Beundrer du også Toni fra TL Yarn Crafts for hendes evne til at sætte farver sammen i harmoniske farvepaletter, der afspejler stemninger og temaer? Så skal du læse med her, hvor Toni afslører sine 5 tips til at skabe smukke farvekombinationer.


Dette blogindlæg er skrevet af Toni Lipsey, hækledesigneren og underviseren bag TL Yarn Crafts.


Det kan være virkelig nervepirrende at vælge en farvepalet til et nyt hækleprojekt. Du har sikkert nogle favoritfarver, som du hælder mod, men det er også et godt tidspunkt at tænke udenfor boksen og tilføje nogle nye farver til dine vante kombinationer.

I dette blogindlæg vil jeg dele et par ting, som du bør overveje, når du bygger harmoniske paletter. Du får også mine 5 bedste tips til at vælge de perfekte farver til ethvert projekt.


Happy Place byder på et smukt og afdæmpet farveudvalg med enkelte pangfarver – helt perfekt til efteråret! Læs mere om Happy Place her.

Hvad er en farvepalet?

En farvepalet er en samling af farver brugt i et hækle- eller strikkeprojekt. Enhver samling af to eller flere farver kan betegnes som en palet. Farverne skaber sammen stemningen og det generelle udtryk af det færdige projekt.

Det kan være svært at skabe farvepaletter, fordi der er så mange farver og garntyper at vælge imellem. Eftersom mange af os køber garn online, kan det være besværligt at bestemme sig for et garn eller en kombination af farver uden at se produktet i virkeligheden. Hvis du synes, det er overvældende at sammensætte farver, kan du prøve at arbejde med ensfarvede nuancer, som er nemmere at mikse og matche.

Det skal du overveje, når du vælger farvepaletter

Hvis du er ligesom mig, er du den type hækler, der kan lide at dykke direkte ned i et projekt. Men en smule tålmodighed og overvejelse kan faktisk hjælpe dig godt på vej til at vælge en farvepalet, som du kommer til at elske. Hvis du stadig er i tvivl, kan du tænke over følgende faktorer, før du beslutter dig:

  • Tekstur: Tekstur spiller en stor rolle i, hvordan dit projekt kommer til at se ud og føles. Hvis du planlægger at blande forskellige teksturer i dit projekt, bør du overveje en monokrom farvepalet, hvor alle farverne ser ens ud. Det vil give et poleret og sofistikeret udtryk.


Kast dig ud i denne Berry bluse og få rig mulighed for at lege med farver og teksturer!

  • Indfarvning: I forhold til indfarvning kan nutidige garner variere fra nogenlunde ensfarvede til skiftende, brogede og stribede – med en masse variationer derimellem. Ensfarvede garner er de nemmeste at bygge farvepaletter ud fra, fordi de har de samme farver igennem hele garnnøglet. Men du kan fint kombinere et mere broget garn med et ensfarvet garn for at tilføje personlighed til dit projekt.
  • Kombinér brands: Hvis du har problemer med at skabe den helt perfekte farvepalet fra et enkelt brand eller serie, kan du overveje at sætte forskellige garner sammen fra forskellige mærker.


Dette Bestie - Halstørklæde er en sjov tunesisk hækleopskrift, hvor du får mulighed for at sammensætte en modig, rolig eller sprudlende farvepalet – det er helt op til dig!

Tips til at vælge farver

Har du stadig brug for lidt hjælp til dine farvepaletter? Jeg har dig! Her får du 5 tips til at komme tættere på at skabe den farvepalette, du drømmer om.

  1. Se i dit klædeskab og i din stue. Du har sandsynligvis allerede en farvepalet, som du ofte hælder mod. Mit klædeskab indeholder én af mine farvepaletter, mens jeg indretter min stue med en anden farvepalet. Se efter i dit hjem og noter, hvilke farver du kan lide, og hvilke du kan lide, men mangler.

  2. Gå amok på Pinterest. Hav det sjovt med at skabe et Pinterest board til dit kommende projekt. Start med at uploade de elementer, du allerede har – som nævnt i tip 1. Tilføj derefter hvad end, der taler til dig visuelt. Begræns ikke dig selv til hæklede og strikkede projekter. Pin alt det, du kan lide. Farveinspiration kommer i mange formater. Læg mærke til tilbagevendende farver og temaer.

  3. Inddel din inspiration efter stemninger. Hvis du har for mange farver at vælge imellem og ikke kan se vejen frem, så stop op og spørg dig selv, hvad du ønsker at føle, når du bruger det færdige projekt. Går du efter noget sporty, noget klassisk, noget legende eller noget helt fjerde? Tænk over en stemning til dit færdige projekt, hvordan skal det bruges, og hvordan du vil style det. På den måde kan du indsnævre de potentielle farver.

  4. Prøv at bruge en digital farvevælger. Med en Color Palette Generator som Coolors, Pantone, Canva eller Color Hunt får du masser af inspiration til sammensætning af farver. Skab en farvepalet på baggrund af et billede, udforsk populære farvekombinationer efter temaer eller hav det sjovt med at sammensætte helt tilfældige farver. En farvevælger er en af de bedste måder for mig at opdage mine nye yndlingsfarver.

  5. Start med 1-2 primære farver. Hvis alt andet fejler, kan du prøve min idiotsikre metode til at vælge farver: Først vælger du 1-2 primære farver, som du skal inkludere i dit projekt. Derefter vælger du en neutral koordinerende farve. Følg op med en anden neutral farve med høj kontrast. Og så har du din farvepalet!

Har du brug for inspiration til dit næste projekt? Prøv en af de farvepaletter, som jeg har brugt til Checked Out - Tæppe, Tri Color - Bakker eller Squish - Pude. Se farvekombinationerne under hvert billede. 


GRATIS: Få opskriften til Checked Out - Tæppe her.


GRATIS: Få opskriften til Tri Color - Bakker her.


GRATIS: Få opskriften til Squish - Pude her.

Tak fordi du læste med om garn og farver - mine to yndlingsemner! Jeg håber, dette blogindlæg understreger, hvor sjovt det kan være at sætte farver sammen. Hav det sjovt, vær eventyrlysten og giv alle farver en chance – du bliver overrasket over hvor mange farvepaletter, du kan lave.




Dette blogindlæg er skrevet af Toni Lipsey, som du måske kender bedre som TL Yarn Crafts. Toni er kendt for sine letforståelige hækleopskrifter til hæklere på alle niveauer, og hun deler ivrigt ud af sin viden, erfaring og yndlingsprodukter på sin blog, YouTube og Instagram. For nylig har hun i samarbejde med Hobbii udviklet Happy Place, et skønt garn i 50% bomuld og 50% uld.

Vil du lære Toni bedre at kende? Læs vores Q&A med hende her.