Det er blevet tid til en ny CAL! 🥳 Denne gang har vi slået os sammen med søde Krisztina fra K.A.M.E. Crochet, der har designet et smukt sjal, der fejrer, at vi alle er unikke. Her kan du få svar på dine spørgsmål.
Kalder alle hæklere! 📣 I marts kaster vi os over vores næste fælles projekt, der er en udfordrende og sjov Crochet-Along (CAL).
Denne gang kan vi simpelthen ikke holde på hemmeligheden 🤭 Så nu skal du bare høre: Vi har fået Krisztina Edömér (jep, den talentfulde designer bag @k.a.m.e_crochet) til at designe et projekt til alle jer, der elsker sjaler, teksturer og en god udfordring.
Vil du være med? Skriv dig op her ➜
Er du i tvivl om det er noget for dig? I dette blogindlæg kan du få svar på:
8. Hvor kan jeg sparre med andre deltagere?
9. Hvordan kan jeg forberede mig?
1. Hvad er en Crochet Along?
CAL står for ‘Crochet-Along’ – ‘hækl med’ – og er en hækleudfordring, hvor du og de andre deltagere hver for sig arbejder på det samme projekt. Vi følger en opskrift, der bliver tilgængelig et trin for trin, uge for uge.
En Crochet-Along er en supersjov måde at lave et projekt på, og der er rig mulighed for at lære en masse nye teknikker. Samtidig er det virkelig hyggeligt at være med i et fællesskab med andre kreative mennesker, der hækler det samme projekt.
2. Hvad er projektet?
Projektet i #BeYourOwnStarCAL består af et smukt og unikt sjal, designet af Krisztina fra K.A.M.E. Crochet. Det byder på masser af spændende teknikker og teksturer.
Du kan høre Krisztina fortælle meget mere om projektet her ➜
3. Hvornår foregår det?
Du skal finde hæklenålen frem d. 19. marts, hvor vi sammen kaster os over første del af opskriften. Hele projektet foregår over 5 uger, hvor du hver onsdag får næste del af opskriften. Du kan glæde dig til at arbejde med et rigtig lækkert garn, lære nogle spændende masker og – selvfølgelig – at hygge dig med dit helt eget unikke sjal. ⭐
Få et overblik over planen her
4. Hvordan tilmelder jeg mig?
Husk at skrive dig op. 🫶 Så sørger vi for, at den næste del af opskriften lander i din indbakke hver uge. Vi sender dig også vigtige informationer og tips og tricks til, hvordan du kan forberede dig til projektet.
Vi sender dig opskriften hver onsdag kl. 10. 📩🩷
5. Hvilket niveau kræves?
Denne Crochet-Along er lavet med den øvede hækler i tankerne. Så elsker du at hækle, er du vild med strukturer og forskellige masker, så er projektet lige din ånd! 😉Du kan læse mere om teknikkerne i dette blogindlæg.
Sværhedsgraden er den samme gennem alle dele af opskriften.
Er du en nysgerrig og eventyrlysten begynder, kan du også være med! Det bliver helt sikkert både udfordrende og sjovt. Du bør dog afsætte ekstra tid og tålmodighed til projektet, men vi lover, at dit hårde arbejde bliver belønnet i sidste ende. Med andre ord: Du kommer til at føle sig som den største stjerne! 🌟
Hør mere om hvad Krisztina siger om projektet her ➜
6. Hvad er der i kittet?
I kittet finder du alt det garn og tilbehør, du skal bruge til projektet – og måske en overraskelse eller to. 🤭
Selvom #BeYourOwnStarCAL ikke er et hemmeligt projekt som tidligere, så holder vi alligevel kortene tæt ind til kroppen, når det kommer til garnet – lidt overraskelse skal der trods alt være! 👀🎁
Vi kan dog afsløre, at Krisztina har valgt et garn, der er perfekt til sjaler. Sjalet får et smukt fald og strukturerne står flot frem – og så er garnet nemt at blokke, når dit projekt er færdigt. Samtidig gør garnets varierende tykkelse og smukke farveskift, der forløber forskellige fra nøgle til nøgle, at alle deltageres projekter vil få forskellige, unikke udtryk. Lyder det ikke spændende? 🤩
Kittet til #BeYourOwnStarCAL indeholder uld. Vi anbefaler ikke projektet til personer, der er sensitive overfor uldfibre.
Husk: Du skal selv sørge for hæklenålen
Du skal selvfølgelig arbejde med din yndlings hæklenål. ❤️
Vi anbefaler, at du bruger en hæklenål i str. 4 mm. Men vi opfordrer naturligvis til, at du laver en hækleprøve på forhånd for at tjekke, at din hæklefasthed stemmer overens med opskriftens fasthed.
Læs mere om, hvordan du kan forberede dig her ➜
7. Hvad koster kittet?
Vi har gjort det super nemt for dig! Der er kun ét kit (så ingen svære valg 😅) og det koster kun 399 kr. Køb det her 💸
Psst! Husk at købe en hæklenål med, hvis du ikke allerede har én.
8. Hvor kan jeg sparre med andre deltagere?
Noget af det allerbedste ved at arbejde på det samme projekt som en masse andre er selvfølgelig, at I kan vise hinanden billeder og dele tips og tricks med hinanden undervejs.
Vær med i Make-Along Facebook-gruppen her ➜
Der er ikke noget bedre end at have et skønt fællesskab at dele glæden ved en Crochet-Along med 🥰
Vær opmærksom på, at Facebook-gruppen ikke bliver styret af Hobbii. Gruppen er til for, at deltagere kan sparre, dele WIP-billeder og hjælpe hinanden. Finder du ikke svar på dit spørgsmål i gruppen, er du velkommen til at skrive en mail til vores kundeservice på kundeservice@hobbii.dk.
9. Hvordan kan jeg forberede mig?
Der er et par ting, du kan øve dig på, mens du venter på projektet starter. Det er godt givet ud at bruge lidt tid på at få helt styr på din hæklefasthed samt at sætte dig ind i nogle af de masker, som opskriften introducerer dig for. 😉
Det kan du læse meget mere om her ➜
10. Kan jeg vinde noget?
Selvfølgelig! Del et billede eller reel på Instagram eller Facebook senest d. 27. april 2025 – så er du med i lodtrækningen om et gavekort på 600 kr. 😍
Glem ikke at tagge @hobbii.dk og k.a.m.e_crochet og bruge hashtagget #BeYourOwnStarCAL.
Vi trækker 5 heldige vindere, som vi offentliggør via Instagram og Facebook d. 28. april 2025.
Vi glæder os til at se dit færdige sjal! ⭐🌼
Har vi ikke svaret på dit spørgsmål?
Så kontakt vores kundeservice på kundeservice@hobbii.dk. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål. 🤗