Lær at hækle halvstangmasker med denne billed- og videoguide.
Videotip! Klik på “Indstillinger” (det lille tandhjul under videoen ⚙) for at skifte sprog på underteksterne. Du kan også justere på hastigheden, hvis du har brug for at se teknikken i et langsommere tempo.
Halvstangmasken er en af de mest basale hækleteknikker. Den forkortes hst, hstm eller hstgm.
Vil du gerne hækle en opskrift, der er skrevet på engelsk? Så skal du være opmærksom på, at en halvstangmaske hedder Half Double Crochet (hdc) i US-termer, mens den hedder Half Treble Crochet (htr) i UK-termer.
Sådan hækler du en halvstangmaske
- Slå garnet om nålen og indsæt din nål i den næste maske.
- Slå garnet om nålen og træk en løkke ud.
- Nu har du tre løkker på nålen.
- Slå garnet om nålen og træk løkken igennem alle tre masker, så du har en enkelt løkke tilbage på nålen.
Det var det! Nu mestrer du en af de grundlæggende masketyper i hæklingens verden.