Når man har brugt utallige timer på at strikke eller hækle et projekt, kan bare tanken om at vaske det være ret skræmmende. I dette blogindlæg får du den helt store guide til, hvordan du med få simple trin vasker uld, og hvordan du passer godt på dine færdige projekter, så de holder i mange år.
Uld er med sin varme og holdbarhed et populært garnvalg, når det kommer til både strikkede og hæklede projekter. At vaske uld kan dog være en skræmmende opgave for både begyndere og erfarne krea-sjæle.
Forkert vask af uld kan føre til, at fibrene krymper og tager skade. I denne trin for trin-guide, tager vi dig i hånden gennem hele processen med at vaske dit uldprojekt. Følg de simple trin for at passe godt på dine projekter, så de bliver ved med at være bløde og smukke i mange år endnu.
I dette blogindlæg kan du lære:
- hvad du skal bruge
- hvordan du vasker uld i hånden
- hvordan (og hvornår) du vasker uld i en vaskemaskine
- hvordan du tørrer uld ordentligt
At vaske projekter med uld
Det er en essentiel del af at passe godt på dit hæklede eller strikkede projekt med uld, at du ved, hvordan du skal vaske projektet korrekt. Uldfibre har tendens til at samle skidt og olier, der kan medføre, at projektet mister sin form eller bliver stiv i det.
Vasker du dit projekt rigtigt, kan du sikre, at din uldkreation ved med at være blød, fleksibel og smuk. Dertil fjerner vasken overskydende farvestoffer eller kemikalier, som kan være brugt i fremstillingsprocessen af garnet.
Der er flere måder at vaske uldgarn på. Uanset hvilken metode du vælger, er det vigtigt, at du bruger et skånsomt vaskemiddel eller uldsæbe (for eksempel denne) og undgår at bruge varmt vand og skrappe kemikalier. Vær opmærksom på at bruge en uldsæbe, der er udviklet specifikt til uld, da andre vaskemidler kan ødelægge fibrene. Forsøg også at være så forsigtig som muligt, når du vasker uld - undgå at gnide eller vride fibrene, da det kan medføre, at ulden filter.
Ved at følge disse simple trin og tage dig tiden til at tage dig ordentligt af dine elskede uldsweatre, tørklæder og huer, kan du forlænge projekternes levetid og sikre, at de bliver ved med at være pæne i lang tid fremover.
Det skal du bruge
- Uldsæbe eller et vaskemiddel til uld (prøv denne)
- Koldt vand eller lunkent vand
- En håndvask eller en balje
- Håndklæder til tørring og formgivning
- Valgfrit: Måtter til at blokke dit projekt (se her)
Bliv klar
Så snart du er sikker på, at dit projekt rent faktisk er lavet af uld (så langt, så godt), tjek om banderolen giver dig info om, hvordan garnet skal vaskes. Banderolen vil ofte indikere, om garnet kan vaskes i vaskemaskinen, eller om det skal vaskes i hånden. Den vil også fortælle dig en maksimal vandtemperatur. Langt de fleste garner i uld må ikke vaskes ved temperaturer højere end 30°C.
Før du vasker dit projekt, skal du fjerne skidt og fnuller. Brug en uldkam eller en uldshaver og eventuelt en børste med bløde hår til at fjerne fnuller, dyrehår og andet skidt. Dette trin vil hjælpe med at forhindre, at skidtet bliver indlejret i garnet under vask.
Trin for trin: Sådan vasker du uld i hånden
Før du går i gang, skal du være opmærksom på, at nogle uldsæber, som fx Eucalan, ikke skal vaskes ud af dit projekt. Sådanne sæber indeholder nemlig lanolin og andre essentielle olier, der holder dit projekt blødt, fri for statisk elektricitet og beskytter mod møl. Hvis du bruger en af disse uldsæber, kan du hoppe over trin 5 og gå direkte videre til trin 6. Du kan altid læse på uldsæbens beholder for at få specifikke instrukser.
Sådan vasker du dit projekt i hånden:
- Fyld en håndvask eller en balje med koldt eller lunkent vand afhængigt af instruktionerne på banderolen.
- Tilføj en lille smule uldsæbe til vandet. Tjek instruktionerne på beholderen, hvis du er i tvivl om mængden.
- Læg forsigtigt dit projekt i vandet. Pas på med ikke at gnide eller vride fibrene, så ulden ikke filter.
- Lad projektet ligge i blød i vandet i 5-10 minutter, og pres forsigtigt vandet ud af garnet. Våd uld kan være ret tungt og strække sig ud af form, så sørg for at understøtte vægten af projektet, mens du presser vandet ud.
- Tøm håndvasken eller baljen for vand og fyld med vand igen. Skyl projektet i det rene vand og pres igen vandet ud.
- Rul håndklædet ud og form forsigtigt dit projekt herpå. Læg det fladt på et rent håndklæde eller ovenpå et tørrestativ. Undgå direkte sollys.
Trin for trin: Sådan vasker du superwash uld i vaskemaskinen
Superwash uld er en speciel type af uld, der er blevet behandlet, så det beholder form og størrelse, når du vasker det i vaskemaskinen. Det krymper og filter ikke, og det er derfor perfekt til at lave beklædning, der ofte skal vaskes. Du skal dog stadig sørge for at vaske det på et mildt vaskeprogram.
Gør således:
- Vælg et vaskemiddel eller en sæbe specifikt til uldvask. Undgå at bruge skyllemiddel, blegemiddel og andre tilsætningsprodukter til vask.
- Indstil din vaskemaskine på et mildt vaskeprogram med koldt vand. Varmt vand kan beskadige fibrene i garnet.
- For at undgå at dit garn snører sig ind, kan du bruge en vaskepose. Det vil også forhindre løst fnuller i at sætte sig i din maskine.
- Tilføj en smule uldsæbe. Følg instruktionerne på beholderen for at bruge den korrekte mængde.
- Start vaskemaskinen og få dig selv dejlig pause! Du kan jo arbejde på dit næste projekt … jeg siger det bare.
Læs mere om superwash uld her.
Trin for trin: Sådan tørrer du uld
Nu er du der næsten! Når du har vasket dit uldprojekt, er det vigtigt, at du får det tørret ordentligt, så det holder en pæn form.
Sådan gør du:
- Fjern det overskydende vand fra garnet ved at rulle det ind i et håndklæde og presse det forsigtigt. Undgå at vride fibrene, da det kan føre til, at projektet misformes.
- Læg projektet fladt på et nyt håndklæde, der er rent og tørt. Sørg for at håndklædet er stort nok til hele dit projekt, uden at du må folde eller krølle det sammen.
- Form projektet så meget som nødvendigt ved at trække det forsigtigt til den korrekte form og størrelse. Dette trin er særligt vigtigt for projekter såsom sweatre, der skal have en bestemt størrelse.
- Undgå at placere projektet i direkte sollys eller tæt på en varmekilde, da det kan medføre, at fibrene bliver stive eller misfarvede. Vælg i stedet et køligt og godt ventileret rum til at tørre dit projekt i.
- Lad projektet tørre fuldstændigt, før du håndterer det eller tager det på. Tørretiden kan vare fra et par timer til en hel dag (eller mere), afhængigt af størrelsen og tykkelsen af projektet samt rummets temperatur.
Overordnet set er nøglen til at tørre dit projekt succesfuldt at være forsigtig. Med lidt tålmodighed og omsorg, er dit projekt projekt klar til brug på ingen tid! Jubiii!
Lad os opsummere
Det er sådan set det! Tillykke med at du tog dig tiden til at lære, hvordan du passer godt på dine uldprojekter. Med få simple trin kan du sørge for, at de bliver ved med at se fantastisk ud i lang tid fremover.
Her er, hvad du skal huske:
- Korrekt vask og tørring af dit uldprojekt er vigtigt for at bevare dets form og tekstur.
- Brug en uldsæbe og undgå at bruge varmt vand, skyllemiddel, blegemiddel og andre tilsætningsprodukter til vask.
- Fjern forsigtigt overskydende vand og form dit projekt, inden du lader det tørre fladt på et håndklæde.
- Superwash uld må gerne vaskes i vaskemaskinen. Husk at lægge det i en vaskepose.
- Vær tålmodig og håndtér dit projekt forsigtigt for at opnå de bedste resultater.
God fornøjelse med vaskeriet!