Er du i tvivl om, hvordan man strikker usynlige udtagninger? Så læs med her! Vi har nemlig lavet en simpel trin for trin-guide, så du kan blive en haj til udtagninger. 

Videotip! Klik på “Indstillinger” (det lille tandhjul under videoen ⚙) for at skifte sprog på underteksterne. Du kan også justere på hastigheden, hvis du har brug for at se teknikken i et langsommere tempo.


Usynlige udtagninger er smarte, da de næsten ikke kan ses og ikke efterlader nogle huller i dit arbejde.

Udtagninger (udt) er generelt en strikketeknik, som du ofte vil støde på. Teknikken giver dig mulighed for at tilføje en ekstra maske til dit arbejde, og den er god at kende, fordi den optræder i et hav af forskellige strikkeopskrifter.

I videoen ovenfor viser vi, hvordan du strikker en udtagning, der hælder mod venstre (udt-v).


Udtagning: Sådan gør du

  1. Strik frem til det sted, hvor du ønsker at lave en udtagning mod venstre.
  2. Saml lænken mellem de to masker op forfra med din venstre pind.
  3. Strik masken drejet ret i bagerste maskeled eller maskebue. 


Tip! Har du problemer med at samle lænken mellem maskerne op? Et godt tip kan være at løfte lænken med højre pind og placere den på venstre pind.


Tillykke! Du har nu lavet din første usynlige udtagning og dermed tilføjet en ekstra maske til dit arbejde.