Kan du heller ikke finde rundt i, hvorfor så mange kimer dine ører fulde af den famøse strikkeprøve og den rette strikkefasthed? Frygt ikke! Vi har samlet alt, du bør vide, om strikkeprøver her. 


Foto: Karoline Vind Uhre Larsen


Du synes måske, at det er dyrebar brug af din tid, men det er faktisk dyrere at lade være med at lave en strikkeprøve. I værste fald kan dit strik blive for stort eller småt, hvis prøven bare afviger 1 maske fra opskriftens strikkefasthed. Det kan hurtigt blive til meget spildt arbejde. 


Frygt ikke, så snart du er godt inde i, hvordan du laver din strikkeprøve, så vil det være let som en leg. Vi prøver at guide dig igennem alle de ting, der er gode at vide, når det kommer til strikkeprøver og strikkefasthed. 


Guiden er opsat som spørgsmål, så du nemt kan finde et punkt, der passer på dine udfordringer: 


Hvad betyder strikkefasthed, og hvorfor er strikkeprøven vigtig? 


I alle opskrifter vil der altid være angivet en strikkefasthed. Strikkefastheden er et udtryk for, hvor store maskerne er, og derfor hvor mange masker, der skal være på 10x10 cm for at dit arbejde stemmer overens med de mål, designeren har udregnet for opskriften.  


Da vi alle strikker forskelligt, er det vigtigt at understrege, at de anbefalede pinde i opskriften ALTID er vejledende. Derfor er det vigtigt at lave en strikkeprøve ved hvert nyt projekt for at finde ud af, hvordan du kan ramme den helt rigtige størrelse. 


Hvordan måler jeg strikkefastheden på min strikkeprøve? 


Når man måler strikkefastheden, skelner man mellem masker i bredden og højden. 


Hedder strikkefastheden 22x30, betyder det, at din strikkeprøve skal have 22 masker i bredden og 30 masker i højden 10x10 cm:


Du finder bredden på banderolen her 👇🏻



Du finder højden på banderolen her 👇🏻


Du kan bruge et helt almindeligt målebånd til at måle din strikkefasthed, men hvis du vil have et endnu mere nøjagtigt resultat, anbefaler vi en fasthedsmåler, som du kan lægge direkte på din strikkeprøve og få præcist 10x10 cm.


Sådan tæller du maskerne:


Når du tæller maskerne, skal du tælle alle V’erne. Det er vigtigt, at du ikke måler helt ude ved opslagskanten, men mere inde mod midten for at få et præcist tal. Husk at tælle alle masker med - også de halve. 


Som vist på billedet her er bredden 17,5 masker👇🏻 



På samme måde tæller du højden i V’er. Her er 24 masker👇🏻



OBS: Tæl aldrig masken fra opslagskanten med


Hvor mange masker skal jeg slå op til min strikkeprøve?


Du skal altid slå minimum 10 ekstra masker op ift. det, der er angivet i strikkefastheden. På den måde får du en fin, stor prøve, som du nemt kan måle. 


Det er tallet i bredden, som fortæller det antal masker, der skal slås op: 


Eks. Bredden i strikkefastheden siger 22. Du skal derfor slå minimum 32 masker op for at sikre, at du kan få en fin prøve, der også kan rumme en pæn kant i siden. 

Hvad nu hvis strikkeprøven næsten passer - er det ikke fint? 


Det korte svar: NEJ! 


Det er meget vigtigt, at strikkeprøven passer helt præcist. En undvigelse på bare 2 masker syner måske ikke af meget på prøven, men det kan blive til mange ekstra eller få masker i det samlede billede, hvis du fx strikker en sweater.


Eks. Du skal strikke en sweater med 15 masker i bredden, men ender med at få 13 masker. 
Hver gang, du har strikket 10 cm har du altså 13 masker, hvor du skulle have haft 15 og har derfor 2 masker i ‘overskud’ i forhold til opskriften. I det store billede gør det sweateren en hel del større end forventet: 

  • 10 cm / 15 masker = 0,66 cm
  • 0,66 cm*2 ekstra masker = 1,32 masker i overskud på hver 10 cm 

Skulle du slå 90 masker op til en str. M, vil det altså betyde 90*1,32 = 118,8 masker. I det her tilfælde svarer afvigelsen af 2 masker til, at sweateren nu rent faktisk bliver str. XXL i stedet for M.

Har du omvendt for mange masker på de 10 cm, vil trøjen blive for lille. 

OBS: I få tilfælde vil 1 maske måske ikke gøre så meget i det store billede. Derfor er det vigtigt at måle ud fra den procentvise afvigelse. I eksemplet med 2 masker for meget ud af 15 betyder det en del. Det svarer til et regnestykke, der hedder: 2 maskers afvigelse / de 15 masker fra oprindelig strikkefasthed i bredden * 100 = 13,3% for stor ift. opskriften. 


Hvad gør jeg hvis strikkefastheden ikke passer? 


Der er heldigvis råd for, hvis du ikke rammer den præcise strikkefasthed:  


  • Hvis du har for få masker: Gå en pindestørrelse ned, så fylder maskerne nemlig mindre på 10x10 cm. 

  • Hvis du har for mange masker: Gå en pindestørrelse op, så fylder maskerne mere på 10x10 cm (du kan også bruge en følgetråd, så garnet tykner).

  • Brug en anden type pind: Nogle gange ændrer strikkefastheden sig alt efter, om du strikker på træpinde eller aluminium. 

  • Til nøds, kan du forsøge at gå en str. op eller ned - fx ved at strikke en S i stedet for M. Det kræver dog, at du først har udregnet, hvor stor den procentvise afvigelse er fra den oprindelige str. 


Lad være med at forsøge at strikke strammere eller løsere. Du strikker, som du strikker, og du vil alligevel ikke kunne strikke ‘unaturligt’ ift., hvad der er det rigtige for dig på en hel trøje. 


HUSK: Du må nogle gange erkende, at noget garn simpelthen ikke kan ramme strikkefastheden


Hvad er vigtigst - bredden eller højden? 


Bredden, da man lettere kan justere højden, fordi mange opskrifter strikkes ud fra mål. Bredden er svær at gøre noget ved, og du risikerer, at en sweater eller hue fx bliver for bred  eller for smal. 


Dog er det vigtigt, at højden også passer, hvis du strikker efter et bestemt antal udtagninger. Fx ved raglanudtagninger. 


SKAL jeg vaske min strikkeprøve?


JA! Hvis du vil være sikker på, at dit mesterværk passer helt, når du skal have det på, skal du vaske prøven. Altså medmindre du aldrig vil vaske det, du strikker 😉 


Der er nemlig risiko for, at garnet enten udvider sig eller trækker sig sammen i vask, og det ville være så ærgerligt, hvis det samme skete for din hue, trøje eller andet efter en tur i vasken. 


Skal strikkeprøven strikkes i samme teknik som opskriften? 


JA! For at du kan være sikker på, at strikkefastheden stemmer overens med opskriften, er du nødt til at strikke prøven i samme teknik. 


Dvs. at strikker du en hue i patentstrik, skal prøven også være i patentstrik. Strikker du i glatstrik, skal prøven være glatstrik. Strikker du ribsegmenter i din strik, skal prøven også være strikket i rib osv. På den måde sikrer du dig, at din strikkeprøve rent faktisk afspejler det, du skal til at gå i gang med. 


Skal jeg lave en strikkeprøve hver gang? 


Som udgangspunkt ja. Alt fra temperatur udenfor til, at du bliver mere rutineret i at strikke, spiller ind på strikkefastheden. 


Du strikker formentligt også i forskelligt garn til forskellige opskrifter, og her kan både teknikker og pindetykkelser jo variere. 


Hvorfor er det en god idé at lave en kant på prøven? 


Det er for at gøre det nemmere at kunne måle strikkefastheden, men også fordi du ikke må tælle opslagskanten på din prøve med. 


Sådan kan du lave kanten: 


  • Strik de tre første pinde ret

  • Strik herefter de tre første masker og de tre sidste masker på hver pind ret under hele strikkeprøven. 

  • Strik prøven i den type strik, der er angivet i opskriften (patent, glatstrik, retstrik etc.) 
  • Slut strikkeprøven af med tre pinde ret og luk af 


På den måde får du dannet en fin ramme rundt om dit strik, hvor du nemt kan måle firkanten i midten uden at bekymre dig, om du kommer til at tælle opslagskanten med.  


Er det en god idé at gemme sin strikkeprøve? 


Det kan det være, hvis du tænker at strikke med samme garn igen senere. Du kan fx sætte labels på dine prøver, hvor der står alt fra pindestørrelse, opskrift, garn, farvekode osv.

På den måde kan du huske, hvad du har brugt tidligere og nemt få en idé om, hvordan du griber det samme garn an i en anden opskrift senere hen, og om det overhovedet var muligt at ramme strikkefastheden til at starte med. 




Bør man ikke bare kunne gå ud fra garnet i opskriften? 


Det kan du ikke altid 100 procent, da vi alle strikker forskelligt, og måske er du mere til at bruge en pind af birk end aluminium eller omvendt. Mange faktorer spiller ind, og derfor kan man altid være ude for at skulle gå op eller ned i pindestørrelse, selvom opskriften måske siger noget andet. 


Det er også godt at vide, at man evt. kan strikke opskriften i et alternativt garn med en anden farve eller kvalitet. Måske du ikke kan tåle uld og derfor har brug for at skifte det ud med noget uden? Måske vil du finde et billigere alternativ, eller også er du bare mere vild med en anden farve? 


Her er det ekstra vigtigt  at lave en strikkeprøve, fordi et anderledes garn også kan få et helt andet udtryk. Det kan dog sagtens lade sig gøre med et alternativ.  


Medregner opskriften garn til strikkeprøven?


Det er svært at sige, da der er stor forskel på, hvilken designer der har lavet opskriften. Derfor er den bedste idé nok selv at medregne lidt ekstra garn til prøven for at være på den sikre side.

Du kan også vælge, at trevle strikkeprøven op igen, når du har fundet ud af, om du kan ramme strikkefastheden. På den måde kan du genbruge garnet.


Hvorfor blokker man sin strikkeprøve?


Strikkeprøven kan blive ujævn eller trække sig sammen efter vask i takt med at den tørrer (især i rib). Derfor er det en god idé at blokke prøven med nåle, mens den stadig er våd. Det sikrer, at du får en pæn, lige overflade, som du nemt kan måle strikkefastheden på, når den tørrer.  


Du blokker ved at strække garnet forsigtigt ud til sin oprindelig form efter vask. Herefter sætter du nåle fast i kanten og venter på, at strikkeprøven tørrer.


Når prøven er tør, kan du gå i gang med at måle. 




Er du stadig i tvivl om strikkeprøver, eller har du lyst til at dele dine egne tips? Så skriv gerne en kommentar i feltet herunder 👇🏻


SPAR 31%

Tweed Delight - Hobbii

85% Uld, 10% Akryl, 5% Viskose

29 kr  42 kr