1. Hvad er en CAL?

CAL betyder "crochet along", der er et fællesskabs-baseret koncept, hvor en gruppe af hæklere følger den samme opskrift på samme tid. Den generelle ide er at afsløre små dele af opskriften hver uge (eller måned), så deltagerne hækler den samme del på samme tid og derfor kan hjælpe hinanden - og sammen glæde sig til næste del.

Der findes flere forskellige slags CAL'er, f.eks:
Mystery CAL - hvor man ikke ved, hvad man hækler, før man er færdig med projektet
Generel CAL (som denne) - hvor man på forhånd ved hvilket projekt man laver og i store træk hvordan det kommer til at se ud. 

2. Deltagelse

Hvordan tilmelder jeg mig denne CAL?
Du kan tilmelde dig CAL'en gennem linket her - du skal blot skrive dit navn og e-mail og indsende det, så er du tilmeldt :)
Vi anbefaler også at du tilmelder dig CAL'ens Facebook-begivenhed. Her kan du stille spørgsmål, vise billeder af dit wrap og deltage i snakken om CAL'en. Du kan tilmelde dig Facebook-begivenheden her.

Så er der bare tilbage at vente indtil d. 3. Februar, hvor du får tilsendt instruktionerne til første del af Wonderland Wrap.


Kan jeg deltage uden en Facebookprofil?
Ja! Du kan sagtens deltage i CAL'en uden en Facebookprofil. Du skal bare skrive dig op til at modtage opskriften her. Desværre kan du bare ikke være med i vores Facebook-begivenhed.

Hvem kan deltage?
Alle der kan følge en hækleopskrift på dansk, tysk, svensk eller engelsk (US termer) er velkomne til at være med :)

Hvordan afmelder jeg mig?
Hvis du har fortrudt og ikke længere ønske at deltage i CAL'en, kan du trykke "afmeld" nederst i velkomstmailen eller du kan skrive en mail til [email protected]


3. Materialer

Hvordan får jeg fingrene i garnet?
Du kan bestille alt hvad du skal bruge lige her.

Kan jeg bruge et andet garn?

Ja, du kan erstatte garnet, du skal bare være sikker på at have en total løbelængde på 2000 m til wrappet og 400 m til kvasterne. Hvis du bruger garn med kortere løbelængde vil du ikke kunne lave dit Wonderland Wrap samme længde som originalen og opskriften foreskriver.
Hvis du ønsker at deltage i konkurrencerne i forbindelse med CAL'en, skal du bruge Hobbii garn, men hvis du bare ønsker oplevelsen, er du velkommen til at bruge et andet garn. 
OBS! Hvis farverne er placeret anderledes end i Twister, vil du ikke få spejleffekten. Men det er din kreation, så du kan gøre præcis som du ønsker :)

Kan jeg bruge to forskellige farver til mit Wonderland Wrap?
Hvis du bruger forskellige farver garncakes vil du ikke få spejleffekten, men hvis det er fint, så kan du bruge lige de farver du ønsker. Det er kun din fantasi der sætter grænser.
Uanset hvilke farver du vælger, vil du stadig kunne nyde det smukke mønster.

Farverne jeg ønsker til kvasterne er udsolgt. Hvad gør jeg?
Du kan erstatte garnet til kvasterne med ethvert 8/4 garn, så længe du har 400 meter garn. Vi anbefaler at du bruger vores Rainbow 8/4 som erstatning. 

Bruges der virkelig 400 meter garn til kvasterne?
Det afhænger af din kvaste-smag :-) Hvor meget garn der bruges afhænger af hvor tykke, tynde, korte, lange og hvor mange kvaster du ønsker.

Skal jeg blokke mit wrap?
Blokning er valgfrit. Blokning sørger for at maskerne folder sig pænt ud og kommer til sin ret. Det gør wrappet større og forhindrer hjørnerne i at krølle op. Men hvis du er tilfreds med, hvordan dit Wonderland Wrap ser ud, behøver ikke at gøre mere efter du har hæklet det :)


4. Opskrift

Hvilket sprog er opskriften på?
Opskriften er tilgængelig på fire sprog: dansk, svensk, tysk og engelsk (US termer).

Hvor svær er opskriften?
Wonderland Wrap's sværhedsgrad er øvet. Men alle trin inkluderer en billedguide og der vil være teknikvideoer at læne sig op ad. Vi er her også til at hjælpe, hvis der er brug for det - og man kan bruge Facebook-begivenheden til at søge hjælp fra de andre hæklere.

Hvad er størrelsen på det færdige wrap?
Det færdige wrap (efter blokning) er 165 x 100 cm.


5. Notifikationer + E-mails

Hvad sker der, hvis jeg ikke er klar på dagen, hvor opskriftsdelen kommer ud?
Fra d. 3. februar og hver mandag frem får du en e-mail med adgang til næste trin af opskriften. E-mailen indeholder et link, der fører dig til siden, hvor du kan downloade opskriften med det nye trin. Det nye trin bliver tilføjet til de gamle trin, så man altid har alt hvad der er udgivet af opskriften. 
Du kan bruge linket lige så mange gange du har lyst og opskriftsdelen forsvinder ikke - så du kan downloade den lige når det passer dig.


Hvornår frigives de forskellige trin?
Fra d. 3. februar og hver mandag frem får du en e-mail med et link til siden, hvor du kan downloade opskriften. 

Tidslinjen er:

Trin 1: 3. februar 2020
Trin 2: 10. februar 2020
Trin 3: 17. februar 2020 (du får to uger til dette trin)
Trin 4: 2. marts 2020
Trin 5: 9. marts 2020
Trin 6: 16. marts 2020


God fornøjelse! :-)