Jeg har altid haft en stor interesse for at skabe noget med mine hænder. I skolen var håndarbejde ugens højdepunkt og som tilvalgsfag valgte jeg selvfølgelig ”Ung kreativitet”. Efter udskolingen påbegyndte jeg et æstetisk grundforløb ”kunst og design” på tekstillinjen. Her fik jeg lov til at prøve mange forskellige slags håndværk, såsom filtning, strikkemaskiner, montering, mønsterrapporter mv.
I dag er jeg fuldtidsansat som maskinoperatør på et overfladebehandlingsfirma og i min fritid er hækling min store hobby. Om aftenen, når jeg sidder og hækler, er jeg i min helt egen kreative verden. Jeg elsker at lege med farver og at se, hvordan mine designs vokser frem omgang efter omgang. Ofte sker det, at nye ideer bliver skabt undervejs, alt imedens jeg sidder og hækler på et design.
I samarbejde med Svarta Fåret har jeg designet opskriftshæfter med hæklede tæpper, duge og grydelapper i Mandala tema. I samarbejde med Hobbii designer jeg hækleopskrifter, som du finder gratis her på Hobbii. I min blog crochetmillan.com deler jeg mine hækleopskrifter både på svensk og på engelsk. Hvis du søger inspiration, er du også velkommen til at besøge min Instagram profil crochet_millan.