Elsker du også bomuldsgarn? Så skal du endelig bare læse videre. Jeg er selv helt vild med at hækle i bomuldsgarn, da det er nemt at arbejde i, findes i mange skønne farver og kan bruges til de fleste projekter. Hvis jeg stadig ikke har fået dig helt overbevist om, at bomuldsgarn er fantastisk, så giver jeg dig herunder 4 gode grunde til, at du skal begynde at bruge bomuldsgarn.

1. Brug bomuldsgarn til alle slags projekter

Når jeg tænker på bomuldsgarn, så tænker jeg altid på et garn, som er enormt anvendeligt til rigtig mange forskellige projekter. Det er et garn som de fleste af os kan forholde os til fordi det er nemt at arbejde med og egner sig godt til både nybegyndere og mere rutinerede inden for hækling og strikning.

Jeg tror netop, at grunden til at bomuldsgarn er så populært, er fordi det både kan bruges til vinter- og sommerprojekter i og med, at det er et fugtabsorberende garn. Men det som de fleste af os nok bruger det allermest til, er karklude, viskestykker, håndklæder eller små dyr og andre figurer. Du kan læse eventuelt mit tidligere blogindlæg, hvor jeg giver dig 5 gode grunde til at lave dine egne karklude.




2. Robust og slidstærkt

En anden god grund til at bruge bomuldsgarn, er at det er et slidstærkt garn - dets slidstyrke overgåes nemlig kun af meget få andre syntetiske fibre. Derudover kan det også efterbehandles, hvilket gør, at det vil have en nedsat krøltendens, som jo også er en fantastisk egenskab hvis man har planer om at hækle eller strikke tøj. Den høje slidstyrke gør også, at det jo som førnævnt er meget anvendeligt til at lave både karklude og håndklæder i. Du kan finde forskellige opskrifter på skønne karklude lige her.

3. Høj kvalitet - lav pris

De fleste bomuldsgarner sælges til en rigtig fin pris samtidig med, at kvaliteten ligger i den høje ende. Der er dog forskellige faktorer der spiller ind, når man skal vurdere bomuldens kvalitet såsom farve, renhedsgrad og fiberlængde. Hos Hobbii er kvaliteten altid i top, og du kan derfor finde bomuldsgarner til alle slags projekter. Hvis du eksempelvis har planer om at hækle eller strikke karklude, viskestykker, håndklæder eller små figurer kan du med fordel bruge Hobbiis eget garn Rainbow, Mayflower Cotton 8/4 Junior eller Organic Øko 8/4 Bomuld fra Mayflower.




4. Bomuldsgarn er naturligt

Den sidste, og måske også den bedste grund til at du skal vælge at arbejde med bomuldsgarn, er at det er et naturmateriale og 100 % organisk. Det kommer af bomuldsplanten og består af plantefibre. Så hvis du ikke er så meget til kunstigt fremstillet garner, så er bomuldsgarnet helt sikkert noget for dig. Man kan dog også få bomuldsgarn som blandingsgarn. Her vil du ofte finde det sammen med uld, bambus eller polyamid, hvilket kan være med til at gøre bomuldsgarnet endnu mere slidstærkt end det allerede er. Hos Hobbii kan du finde flere forskellige blandingsgarner som eksempelvis Elise fra Järbo, Arezzo Lin fra Hjertegarn eller Ribbon fra Mayflower.