Så du vil gerne lave din første opskrift… men du aner ikke, hvor du skal starte! Det er helt normalt. Det første, du skal vide er, at det slet ikke er lige så svært, som det ser ud eller føles.

De fleste opskriftsdesignere starter med bare at beskrive de der fjollede trin, som de tror, ingen vil være interesserede i, og BUM! Så har de pludselig solgt flere hundrede opskrifter. 


Hvis du har en tendens til at lave alle mulige designs, som folk godt kan lide, så er du helt sikkert klar til at lave og sælge dine egne opskrifter: alt du behøver er en blyant og noget papir (eller en computer og et tastatur)! 

Selv hvis du ikke har en intention om at sælge dine opskrifter, så kan det være en stor hjælp for dig selv at have en fysisk opskriftsamling, som du kan vende tilbage til fra tid til anden. 

Lad os dykke direkte ned i, hvordan du laver din allerførste opskrift!

Hvad du bør inkludere i din opskrift

Et godt sted at starte, når du skal skrive din første opskrift, er at kigge på andre opskrifter. Hobbii har tonsvis af gratis opskrifter som du kan bruge som skabeloner. 


Fra venstre til højre 👆 Kawaii Baby Suttesnor, Sheepy Sweater, Estelle Taske, Søstrene Ada og Kat i Halloweenkostumer og Pixie Sjal. De kan alle downloades gratis på vores hjemmeside


Det er også en god idé at kigge på din yndlingsopskrift og spørge dig selv: “Hvorfor er jeg så glad for den her? Hvad gjorde den nem at følge? Hvad ville jeg ønske, de gjorde i andre opskrifter, som de gør i den her?” 

Det følgende er dog, hvad jeg generelt anbefaler, at du inkluderer i dine opskrifter: 


  • Materialer — hvad skal man bruge for at lave dit design? Hvilket garn? Hvilket tilbehør? Hvilken størrelse nåle eller pinde?

  • Strikke-/Hæklefasthed — selv hvis du måske ikke selv bruger det, så vil andre læsere sætte pris på en strikke-/hæklefasthed, så de kan vurdere, om de er på rette vej! Det er som regel, hvad der kan være i et kvadrat på 10 x 10 cm.


Læs mere om strikke-/hæklefasthed her


  • Noter — alle detaljer om hvordan opskriften gentager sig, om luftmasker tæller som masker i din hækleopskrift, eller bare sværhedsgraden på din opskrift er alle ting, der passer i denne kategori.
  • Forkortelser — Er der bestemte måder, du forkorter dine masker eller teknikker på? Hjælp din læser med at forstå dine forkortelser i denne sektion.
  • Instruktioner — dette er den åbenlyse del! Hvordan laver man dit design? Du bestemmer selv, om du vil inddele dine instruktioner i forskellige sektioner, eller om der findes en måde, der gør instruktionerne nemmere at forstå. Nogle gange tilføjer designere noter til de sværeste steder i opskriften, så det er nemmere for læseren at lære, hvordan man gør!




  • Fotos — det gør en kæmpe forskel, hvis du inkluderer fotos, især hvis din opskrift henvender sig til begyndere. Det hjælper dine læsere med at se, om de er på rette vej, eller om der er gået noget galt i processen. Det kan også hjælpe, hvis du forsøger at forklare et koncept, som er lidt svært at forklare med ord, men som er tydeligere at vise med et foto.
  • Måder man kan komme i kontakt med dig på — glem ikke at give dine kunder en måde at komme i kontakt med dig på! Nogle gange vil der være en kunde, som ikke helt forstår din opskrift eller har brug for lidt ekstra hjælp. Tilføj din e-mail, dit Instagram navn, Etsy link – hvad end der er den bedste måde at nå dig på.


Sådan laver du en særlig fantastisk opskrift

Forskellen på en god og en fantastisk opskrift er de små måder, du gør livet nemmere for dine læsere!

En generel måde, du kan gøre din opskrift ekstra særlig på, er at sikre dig, at opskriften giver mening og er virkelig flot. Det kan blandet andet inkludere et flot billede på forsiden eller en kort beskrivelse af, hvorfor du overhovedet lavede opskriften til at starte med. Det kan gøre den helt store forskel på hvordan din opskrift opleves.

Her er nogle eksempler på, hvordan du kan gøre det:

Saml alle billeder på én side

Mange kunder vælger at printe opskriften. Hvis du samler alle dine billeder på én side (men med beskrivelse af, hvilken række de referer til), gør du din opskrift mere print-venligt. Dine kunder vil virkelig sætte pris på det! 

Få dem oversat 

Det her er noget, jeg selv stadig arbejder på! Men hvis du har oversættelser af dine opskrifter, kan det hjælpe dig med at nå ud på nye markeder, så du når ud til endnu flere glade kunder. Nogle populære sprog, du kan starte med, er engelsk, fransk, hollandsk, tysk og spansk. Der er selvfølgelig mange andre sprog, du kan få opskrifterne oversat til, men disse sprog vil være et rigtig godt sted at starte! 

Inkluder links man kan klikke på

Beskriver du en særlig type maske? Link til en video! Vil du gerne i kontakt med folk? Link til din Instagram! Hvis du bruger klikbare links i din opskrift, opnår du en utrolig høj brugeroplevelse, og det vil hjælpe dine læsere med at få deres behov mødt. Hvis du er aktiv på sociale medier, kan det også være en virkelig god måde at øge antallet af følgere på dine profiler på. 

Lav instruktionsvideoer

Ligegyldigt om du bruger YouTube eller linker til din Instagram, så kan videoer være en fantastisk måde at sørge for, at dine kunder bliver ved med at komme tilbage til dig! Hvis du arbejder på opskrifter til begyndere, så kan dette virkelig skabe loyalitet i forhold til dit brand, fordi det er en kæmpe hjælp for dine kunder at have den ekstra støtte som videoerne giver i de første par måneder! 


Sådan begynder du at sælge dine opskrifter

Så! Nu hvor du har skrevet din første opskrift, overvejer du måske, hvordan du skal begynde at sælge det. Det er aldrig så svært, som du tror at komme i gang! Du har som udgangspunkt to trin du skal igennem: 

Vælg en markedsplads

Der er tonsvis af forskellige markedspladser, hvor du kan sælge dine opskrifter. Ravelry og Etsy er to af de mest populære. Du kan også lave din egen hjemmeside du kan sælge fra (det er nogle gange bedre, hvis du vil sikre dig, at du tjener mest muligt på dine opskrifter).

Det er ret normalt at have i hvert fald en Etsy- eller en Ravelry-profil. De er gode markedspladser at skabe opmærksomhed omkring dine opskrifter på. Med det sagt, så er de ikke nødvendigvis de nemmeste platforme, i forhold til hvordan sælgerne bliver behandlet. Så du bør væbne dig med tålmodighed! Det er også vigtigt at udpensle, at du sælger en opskrift og ikke et færdigt, fysisk produkt, ligegyldigt hvilken platform du sælger fra.

Markedsfør din opskrift

Hvordan vil du gerne have, at dine kunder finder dig? Det kan hjælpe at have en Instagram-, Pinterest- eller TikTok-profil. Det kan også være en hjælp at have din egen hjemmeside, så du kan få noget trafik fra søgemaskinerne. 


Du kan tjekke Hobbiis Pinterest profil ud her og Of Books & Hooks profil her.


Lige for tiden er Reels på Instagram og TikTik videoer en virkelig effektiv måde at markedsføre dine produkter på. Men du kan også bruge YouTube videoer, Instagram fotos eller blogindlæg til at markedsføre dit brand. 

Det sværeste skridt at tage er det første!

Jeg håber, at dette indlæg har været hjælpsomt. Husk, det sværeste skridt at tage er altid det første. Derfra falder ting som regel på plads af sig selv. Ræk endelig ud til mig, hvis du har brug for støtte, eller følg mig på Instagram på @ofbooksandhooks



Madeline fra @ofbooksandhooks er en designer, som elsker at blande sine to passioner: hækling og bøger! Du kan se hendes nyeste værker på hendes Instagram og finde hendes opskrifter på Etsy


 

Spar 21%

Waves Hæklenål - KnitPro

2 - 12 mm

Fra 22 kr.  Fra 28 kr.
Spar 43%