Ribstrik er en alsidig strikketeknik. Hvad enten du strikker sweatre, tørklæder eller huer i rib, giver teknikken smukke og gennemførte resultater.
Videotip! Klik på “Indstillinger” (det lille tandhjul under videoen ⚙) for at skifte sprog på underteksterne. Du kan også justere på hastigheden, hvis du har brug for at se teknikken i et langsommere tempo.
Du skal blot kende til ret- og vrangmasker for at strikke rib. Kombinationen af de to masker giver et elastisk og fleksibelt materiale, der for eksempel er perfekt til at give en god, stram finish i hals- og ærmegab, hvis du fx strikker en sweater eller vest.
Ribstrik: Sådan gør du
- Slå det ønskede antal masker op.
- Strik skiftevis en retmaske og en vrangmaske (1 r, 1 vr).
- Fortsæt indtil du har nået den ønskede længde.
Vigtigt! Strikker du rundt, er det vigtigt, at du arbejder med et lige antal masker. På den måde får du ribbens karakteristiske udtryk med striber, idet ret strikkes over ret og vrang over vrang. Arbejder du med et ulige antal masker, ender du med perlestrik i stedet.
Skriv en kommentar