Her viser vi dig, hvordan du hækler indtagninger med stangmasker.
Videotip! Klik på “Indstillinger” (det lille tandhjul under videoen ⚙) for at skifte sprog på underteksterne. Du kan også justere på hastigheden, hvis du har brug for at se teknikken i et langsommere tempo.
I videoen ovenfor kan du se, hvordan man hækler to stangmasker sammen.
En indtagning med stangmasker forkortes stm indt.
Sådan hækler du en indtagning med stangmasker
- Slå garnet om nålen, indsæt nålen i masken og træk en løkke ud. Du har nu tre løkker på nålen.
- Slå garnet om nålen og træk løkken igennem to løkker på nålen, så du har to løkker tilbage.
- Slå garnet om nålen, indsæt nålen i den næste maske og træk en ny løkke ud. Du har nu fire løkker på nålen.
- Slå garnet om nålen og træk løkken igennem to løkker på nålen, så du har tre løkker tilbage på nålen.
- Slå garnet om nålen og træk løkken igennem alle tre løkkerne på nålen.
Du har nu hæklet to stangmasker sammen!