På søndag er det Mors Dag og hvert år har jeg alle mulige intentioner om alle de fine ting, jeg skal lave til min kære mor… og hvert år bliver det til blomster fra den lokale blomsterhandler, fordi tiden er endt med at løbe en lille smule fra mig.
Men i år skal det være anderledes! Eller i hvert fald en anderledes buket, for jeg er som altid for sent ude. Jeg er nemlig lige blevet bekendt med fænomenet Garn-buket.
Lav en garn-buket til mor
Min kollega, Stine, kom på arbejde forleden dag med den største, fineste buket til sin mor - men i stedet for blomster var den fyldt med store lækre garnnøgler sammen med en masse grønt, som hun havde fundet i sin have. Er det ikke bare en helt fantastisk idé? Ovenikøbet en idé man kan bruge hele året - man kan da som garnelsker ikke blive andet end lykkelig for sådan en buket!
Er du mere til at lave en lille gave selv, så har Hobbii Design et stort udvalg og små og store projekter, der vil gøre ethvert moderhjerte glad.
Sådan gør du
Find først det garn, du har lyst til skal være i buketten. Alt garn kan bruges - det er kun fantasien, der sætter grænser. Man kan lave buketten ensfarvet i modtagerens yndlingsfarve, bruge flere farver, så det bliver en hel palette af regnbuens farver, eller følge sæsonen og holde den i rød, hvid og guld til jul eller fine pastelfarver til påske. Man kan også lade årstiden diktere garnkvaliteten, man vil have i buketten. Bomuld eller bambus om sommeren, Baby Merino eller Soft Alpaca til efteråret eller Nature eller Snowstorm om vinteren. Det er helt op til giveren, hvilket gør det til en nem lille gave at stykke sammen.
Da vi går en varmere tid i møde, kunne buketten være rigtig fin med Rainbow 8/4, som kommer i 101 flotte farver, så man kan lave buketten i lige den farvekombination, man har lyst til.
Hvis du ikke lige har en have, du kan gå ud og plukke dejligt grønt i, så kan man sagtens gå i en blomsterhandel og få god hjælp hos dem. Lad dig inspirere af de farver, du har valgt garnet i, og den form de pågældende nøgler har, så garnet og det grønne komplimenterer hinanden.
Overvejer du at give en nybagt mor en garn-buket, så kan det måske være sjovt at lade sig inspirere af et projekt, som hun kan hygge sig med, mens hun er på barsel. Det kunne for eksempel være det super fine Lille Tæppe fra Hobbii Design. Så kan man printe opskriften ud og vedlægge det buketten sammen med kortet.
Det er en god idé at vælge grønne planter, som kan holde en dags tid eller to uden vand, så du kan lave buketten dagen før, den skal gives væk.
Når man har det garn, man ønsker, at buketten skal bestå af og det grønne, man synes passer bedst til, skal buketten bare sættes sammen. Sæt garnnøglerne på grillspyd og sæt så spyddene sammen skiftevis med lidt grønt til det til sidst danner en flot buket. Derefter kommes lidt fint silkepapir omkring og som prikken over i’et et smukt bånd.
Jeg glæder mig meget til at stykke buketten sammen til min mor og jeg tænker, at hun vil blive ellevild for en buket fyldt med Baby Merino og fine grønne blade.
På billedet ovenover kan I se, hvor meget glæde en garn-buket kan bringe.
Jeg håber, dette lille indlæg har givet jer lidt inspiration til, hvad man også kan give til Mors Dag (eller som værtinde-gave) og så håber jeg bare, I får en rigtig god weekend og en dejlig Mors Dag <3
Kærlig hilsen
Eva, Hobbii.dk
Skriv en kommentar