Skab dine helt egne udtryk med kvaliteterne i Friends-kollektionen.


Har du set vores nye garn-kollektion Friends? Kollektionen består af super lækre materialer, som kan kombineres på kryds og tværs i dine strikkeprojekter. Farvekoderne matcher nemlig på tværs af kvaliteterne. Super smart!

I dette blogindlæg vil jeg vise dig, hvordan du kan kombinere garnerne, så du får det HELT rigtige udtryk, der sætter dit garn- og kreahjerte i brand ❤️

Jeg har fået mine søde Hobbii-kolleger til at hjælpe med at lave nogle strikkeprøver - og en enkelt hækleprøve!

Hvad er Friends? Læs mere om den nye Friends-kollektion her.

Match garnkvaliteter med den samme farve

Det oplagte ved den nye Friends kollektion er selvfølgelig, at farvekoderne matcher på tværs af garnkvaliteterne i Friends-familien. Det betyder helt konkret, at Friends Wool med farve 07 har fået den samme indfarvning som Friends Extra Fine Merino og Friends Kid Silk med farve 07.

Vi har som nævnt strikket nogle prøvelapper, så du kan se, hvordan garnerne spiller sammen.

Her er det Friends Extra Fine Merino sammen med Friends Kid Silk. De er begge i farve 105 - en smuk grøn farve, der giver mig en pludselig trang til at strikke en sweater, der kan lyse op i den kolde og mørke tid! Grøn er jo håbets farve, ikke?


👆 Strikkeprøven er lavet på pind 4,5 mm med Friends Extra Fine Merino (farve 105) og Friends Kid Silk (farve 105).

Vær opmærksom på … at kvaliteterne tager forskelligt imod indfarvning. Garnerne kan derfor variere en smule i nuance, men som du kan se her, kan du sagtens opnå et ensfarvet udtryk 😉

Foretrækker du hellere at strikke i et klassisk uldgarn som Friends Wool, kan du også kombinere dette med Friends Kid Silk for at tilføje en lækker fluffy feel. Her kan du se en strikkeprøve med Friends Wool versus en strikkeprøve med Friends Wool og Friends Kid Silk:


👆 Friends Kid Silk (farve 70) giver som følgetråd til Friends Wool (farve 70) et fluffy udtryk til dine sweatre, huer og halstørklæder. Og se også lige den skønne lilla!

Skab et meleret udtryk med forskellige farver

Du kan også vælge nogle farver, der varierer en smule fra hinanden for at skabe et meleret udtryk. Her har vi strikket Friends Extra Fine Merino i farve 114 sammen med Friends Kid Silk i farve 112. Resultatet er et let meleret udtryk:


👆 Sååå fint et farvespil! Friends Extra Fine Merino (farve 114) strikket sammen med Friends Kid Silk (farve 112) på pind 4 mm.

Jo mere ens farverne er, des mindre synligt bliver det melerede udtryk. Det kan du se her, hvor vi har lavet en strikkeprøve med Friends Wool i farve 28 og Friends Kid Silk i farve 13. De to farver smelter nærmest sammen i en fin sennepsgul harmoni:


👆 Friends Wool (farve 28) strikket sammen med Friends Kid Silk (farve 13) på pind 5,5 mm.

Slip kreativiteten løs

Noget af det allerbedste ved at hækle og strikke er, at du selv skaber dine projekter.

Du kan følge en opskrift, når du gerne vil være sikker på, hvordan udtrykket bliver i sidste ende, men du kan også kaste dig ud i dine egne kreationer, hvor kun fantasien sætter grænserne.

Du kan for eksempel lege med farverne og kombinere dem på alverdens måder. Du kan fx lave en color fade effekt med mørke og lyse nuancer af samme farve:


👆 Denne strikkeprøve leder tankerne hen på isbjerge og iskoldt vand. Den er strikket med en base af Friends Extra Fine Merino (farve 02). Dertil er der strikket med Friends Kid Silk i forskellige farver for at give den smukke effekt (farve 96, farve 89, farve 95, farve 77). Friends Kid Silk-farverne overlapper med en række, så farverne blender pænt og næsten usynligt sammen. Prøven er strikket på pind 3,5 mm.

Nu har jeg skrevet meget om farver og samspil af farver, men du kan jo også være kreativ med sammensætningen af garnkvaliteterne for at få et cool udtryk.

Her har vi strikket skiftevis med Friends Extra Fine Merino og Friends Kid Silk:


👆 Rækkerne med Friends Kid Silk (farve 42) giver et luftigt udtryk op mod rækkerne med Friends Extra Fine Merino (farve 42). Strikket på pind 4,5 mm.

Du kan også mixe og matche, når du hækler

Men hvad med at hækle med flere kvaliteter, tænker du måske?

Der er ikke ligeså stor tradition for at kombinere garnkvaliteter i hæklede projekter, men det giver faktisk nogle vidunderlige resultater.

Se fx denne hækleprøve, hvor vi har hæklet Friends Wool sammen med Friends Cotton 8/4:


👆 Denne prøvelap er let og dejlig blød. Jeg kan snildt forestille mig at slumre under et helt tæppe i denne kombination! Den er hæklet med Friends Wool (farve 114) og Friends Cotton 8/4 (farve 114) på en hæklenål på 4,5 mm.

Jeg håber, du blev inspireret til at kombinere forskellige garnkombinationer i dit næste projekt.

God strikke- og hæklelyst 💜