Kender du det? Du har fundet den fineste opskrift på en sweater med lige det design, du går og drømmer om 😍 Opskriften er på engelsk, så du kigger på ”indholdsfortegnelsen” for at danne dig et overblik og ser til din store skræk, at der er anbefalet et garn, der ikke føres i Danmark og den eneste information, der findes om garnet, er en garnkategori, du ikke kender – øv!

Men frygt ej! I dette blogindlæg vil jeg føre dig igennem de engelske garnkategorier, så du trygt kan vælge garn fra Hobbiis hjemmeside, selvom opskriften er på engelsk.


Standard Yarn Weight System:

Det engelske garnkategorisystem, kaldet Standard Yarn Weight System, består af syv kategorier, der rangere fra 0 til 6, Lace til Super Bulky. Herunder vil du finde et skema, der gør kategorierne overskuelige med al den information, der er nødvendigt for at finde et alternativ, samt en beskrivelse af kategorierne med forslag til garner, der kan findes her på shoppen, som kan bruges i stedet. Så bliver det ikke nemmere ;)

Kategori 0, Lace:

Light Fingering, Cobweb

Lace er kategorien, der beskriver det tyndeste garn, man kan finde. Det kan være svært at sige, hvor mange masker der vil være i en strikkeprøve, da garnet ofte arbejdes op på større pinde end der normalt anbefales. Det skal du dog ikke lade dig afskrække af – det er nemlig både sjovt og udfordrende at arbejde med lace-garner, og de store pinde er med til at give det færdige arbejde et smukt luftigt og draperet udtryk.

Her i shoppen har vi fået det fine Lace, der er perfekt til flakoner og helt små figurer. På banderolen anbefales der en pind 2,5, men vil man gerne lave figurer, så kan man med fordel bruge en hæklenål på 1,25, så maskerne bliver helt tætte.

Er du nysgerrig på at lave små fine figurer, men mangler nålene til det, så kan jeg anbefale dette hæklenålesæt. Her får du 10 nåle i størrelsen 0,5-2,75, så du kan finde lige den nål, der passer dig og din hæklefasthed bedst.

Kategori 1, Super Fine:

Fingering, Sock, Baby

Denne kategori er måske nok den mest brugte kategori indenfor garnverdenen – i hvert fald i vores lille garnshop.

Kategori 1 garner laver som regel en strikkeprøve på 27-32 masker og der bruges pinde i størrelsen 2,25-3,25, hvilket gør, at det er i denne kategori, du finder så forskellige – men meget populære – kvaliteter som strømpegarn og Baby Merino.

I Danmark bliver garn i Super Fine-klassen ofte brugt til strømper til kolde fødder og tøj til både børn og voksne. Det er netop alsidigheden i garntyperne, der gør denne garngruppe så populær.

Også vores silkebløde Alpaca Silk er et kategori 1-garn. Lav for eksempel det smukke Wind tørklæde, som fungerer perfekt til overgangsperioderne, forår og efterår. Det kan laves i både en lang og en kort udgave.


Kategori 2, Fine:

Sport, Baby

En prøve i garn fra Kategori 2 strikkes op til 23-26 masker på 10 cm og der bruges som regel en pind 3,25-3,75 for at opnå den rette strikkefasthed.

I shoppen kan du blandt andet finde Soft Alpaca, der falder ind under denne kategori. Soft Alpaca er et lækkert, fluffy garn lavet i den blødeste Alpakauld, der vil indhylle dig i varme på en kold dag. Også vores populære og alsidige kage-garner Twister og Sultan Deluxe er Kategori 2-garner.

Kategori 3, Light:

DK, Light Worsted

DK står for Double Knitting og betyder, at garnet er lige så tykt som, hvis du brugte 2 tråde fingering. Begrebet opstod i England, men bliver nu anset for at være en generel term, da det i sandhed beskriver garnets tykkelse.

En strikkeprøve strikkes op til 21-24 masker på 10 cm og overlapper altså Kategori 2. Derfor er det en god ide også at tjekke pinde-/nålestørrelsen, der skal bruges, så du kommer så tæt på originalgarnet, som muligt.

Her i shoppen finder du for eksempel Rainbow 8/8, Happy Feet XL og Baby Merino XL, der alle er dobbelt så tykke, som deres ”Fingering” modparter.

I udlandet er det faktisk mest almindeligt at lave strømper af garn fra denne kategori, fordi de bliver dejligt tykke og varme. Har du lyst til at hoppe med på moden, så har vi hele to opskrifter, der passer til Happy Feet XL, nemlig Damestrømper og Snostrømper til hele familien.

Kategori 4, Medium:

Worsted, Aran, Afghan

Medium-garn strikkes på en pind 4,5-5,5 og her begynder projekterne at gå hurtigt. Med en strikkeprøve på 16-20 masker, kan man se udviklingen ske relativt hurtigt. Aran-weight er ofte lidt tykkere end Worsted, men disse to kvaliteter kan som regel erstatte hinanden alligevel.

I shoppen finder du blandt andet vores Happy Sheep Woolpower, der er en klassisk Worsted-kvalitet i 100 procent ubehandlet uld – en favorit blandt flere af mine kolleger ;)


Kategori 5, Bulky:

Chunky, Craft, Rug

Strikket på en pind 5,5-8 får man en strikkeprøve på 12-15 masker og en lækker tekstur i et projekt, der er hurtigt strikket. I denne kategori findes blandt andet det klassiske Léttlopi, som de populære islandske sweatre er strikket i.

Kategori 6, Super Bulky:

Bulky, Roving

Med en strikkeprøve på 6-11 masker på 10 cm repræsenterer den sidste kategori det tykkeste garn på markedet. Arbejdet bliver dejlig tykt og varmt – perfekt til vinterens projekter. Til gengæld egner kategori 6-garner sig ikke særlig godt til fine, komplicerede mønstre.

Hos Hobbii har vi det lækre Snowstorm fra Super Bulky-kategorien. Et garn, der både kan bruges til varme ponchoer og valkede sutsko.

 

Kategori 0

Lace

Kategori 1

Super Fine

Kategori 2

Fine

Kategori 3

Light

Kategori 4

Medium

Kategori 5

Bulky

Kategori 6

Super Bulky

Typer af garn i kategorien

Light Fingering, Cobweb

Fingering, Sock, Baby

Sport, Baby

DK,

Light Worsted

Worsted, Aran, Afghan

Chunky, Craft, Rug

Bulky, Roving

Strikkefasthed på 10 cm glatstrik

33-40 m

27-32 m

23-26 m

21-24 m

16-20 m

12-15 m

6-11 m

Anbefalede pindestørrelse i mm

1,5-2,25 mm

2,25-3,25 mm

3,25-3,75 mm

3,75-4,5 mm

4,5-5,5 mm

5,5-8

mm

8 mm og derover

Anbefalede pindestørrelse i US størrelse

000-1

1-3

3-5

5-7

7-9

9-11

11 og derover

Hæklefasthed på 10 cm i fastmasker

32-40 fm

21-32 fm

16-20 fm

12-17 fm

11-14 fm

8-11 fm

5-9 fm

Anbefalet hæklenålstørrelse i mm

Stålnål:

1,6-1,4,

Almindelig:

2,25

2,25-3,5 mm

3,5-4,5 mm

4,5-5,5 mm

5,5-6,5 mm

6,5-9

mm

9 mm og derover

Anbefalet hæklenålstørrelse i US størrelse

Stålnål:

6, 7, 8,

Almindelig:

B-1

B-1 til E-4

E-4 til 7

7 til I-9

I-9 til K-10½

K-10½ til M-13

M-13 og derover

 

Jeg håber, at denne lille guide kan hjælpe dig til at finde det helt rigtige garn næste gang, du bliver fristet af en engelsk opskrift. Og husk, at de strikkefastheder, jeg beskriver her i guiden er vejledende. Man skal – som du nok ved – altid følge den fasthed, der står beskrevet i opskriften. Herover finder du en oversigt over garnerne og de forskellige strikke- og hæklefastheder.

God fornøjelse!

Kærlig hilsen

Eva fra Hobbii

 

Rainbow Cotton 8/4 - Hobbii

100% Bomuld

18 kr.