Snart starter den nye Mystery Crochet-Along #UnderwaterTailsCAL. 🌊 Denne gang er det Projectarian, der står bag et hemmeligt amigurumi-projekt, som vi sammen skal hækle del for del. Her får du svar på 10 spørgsmål.
Mangler du et supersjovt sommerprojekt? Og er du enten helt vild med amigurumi eller fascineret af at lære at hækle de nuttede figurer?
Så skal du være med i vores kommende Crochet-Along med navnet #UnderwaterTailsCAL. Her skal vi nemlig være sammen om at hækle et hemmeligt, vendbart amigurumi-design. Ja, du læste rigtigt, vendbart! 👀 Det betyder altså to projekter i ét! 😍
Det er ingen andre end Jessie fra Projectarian, der står bag det sjove projekt. 🦄 Hun er kendt for sin kærlighed til pasteller og et originalt og historiefyldt amigurumi-univers, der kombinerer ægte dyr med fantasivæsener.
Vil du lære Projectarian bedre at kende? Mød hende i dette blogindlæg ➜
Skriv dig op til den kommende Crochet-Along her ➜
1. Hvad er en CAL?
CAL står for Crochet-Along, altså ‘Hækl med’. Det er et projekt, hvor du samtidigt med andre hæklere arbejder på et spændende hækleprojekt.
#UnderwaterTailsCAL er delt op i 5 dele. Det betyder, at du hver onsdag får en ny del af opskriften, indtil du til sidst har hele opskriften.
En CAL er noget for dig, hvis du elsker at lære nye teknikker, blive udfordret, have det sjovt og være sammen om et projekt med andre nørklere.
2. Hvad er en Mystery CAL?
Er du vild med overraskelser? Så vil du elske at være med i en Mystery CAL!
En Mystery CAL er et projekt, hvor det færdige design er hemmeligt, indtil du har modtaget alle delene af opskriften. Projektet vil med ugerne udfolde sig for dine øjne – og det er altså en rigtig sjov måde at arbejde med et projekt på!
Det betyder naturligvis, at vi ikke kan fortælle dig så meget om det projekt, du bliver kastet ud i. Men vi vil gerne give dig et lille hint … 😉
Projectarian har designet en vendbar amigurumi på størrelse med en rugbybold. Temaet er en fantasyverden under havets overflade, og du skal hækle de to karakterer Gumdrop og Juju. Og så siger vi altså ikke mere! 🤫
Vil du vide mere? Hop til dette blogindlæg, hvor Jessie fra Projectarian giver et par ekstra hints!
3. Hvad er amigurumi, og er det svært?
Ja, ami-hvad-for-noget? ‘Amigurumi’ er et japansk ord, der refererer til nuttede, hæklede 3D-figurer med fyldevat i.
Har du ikke hæklet amigurumi før, men kender de basale hækleteknikker, så kan du sagtens kaste dig over amigurumi – det er nemlig slet ikke så anderledes fra at hækle andre projekter.
4. Hvilket niveau kræves til denne CAL?
Opskriften til denne CAL er til den øvede hækler. Det betyder dog ikke, at du slet ikke kan være med, hvis du aldrig før har hæklet eller stadig anser dig selv som begynder. Opskriften indeholder nemlig gode forklaringer samt videoer. Som begynder vil du måske skulle bruge lidt ekstra tid på at sætte dig ind i teknikkerne.
Jessie fra Projectarian mener sagtens, at du kan kaste dig over projektet. Hun påpeger, at hun har gjort meget ud af at udforme et projekt, der er tilgængeligt for alle:
“Selvom opskriften er perfekt til øvede hæklere, så er jeg helt overbevist om, at begynderen ikke vil have nogen problemer med at følge med. Jeg har udformet opskriften nøje med masser af info og videoer. Jeg gør mig altid meget umage med at gøre mine opskrifter nemme at følge og sikrer, at alle kan finde hjælp, hvis de har brug for det. Hvis du ikke er helt sikker, så synes jeg, du skal tage springet – vi griber dig!”
5. Hvordan kan jeg dele oplevelsen med andre deltagere?
Er der noget, du synes er svært, eller vil du gerne vise dit projekt frem? Noget af det allerbedste ved at være med i en Crochet-Along er, at du ikke er alene. Der er masser af andre hæklere, der arbejder på projektet samtidig med dig. Deltagerne i vores fælles projekter er altid rigtig gode til at dele fremskridt, spørge efter råd og opmuntre hinanden.
Bliv medlem af vores Facebook-gruppe Hobbii Make-Alongs og vær med i fællesskabet.
Vi vil også elske at se billeder af dit projekt og din proces på Instagram. Brug hashtagget #UnderwaterTailsCAL og tagge os med @hobbii.dk og Jessie fra Projectarian med @projectarian.
6. Hvad er der i kittet?
Kittet indeholder alt det, du skal bruge til projektet. Du skal med andre ord blot klikke kittet hjem og glæde dig til, vi starter! 🥰
Projectarian, der er designeren bag projektet, har sammensat farverne, og du kan derfor ikke selv vælge dine farver, men vi tør godt love, at Jessie har gjort et smukt stykke arbejde! 🌈🎨
Du kan købe kittet fra d. 25. april 2024. Men der er et begrænset antal kits, så skynd dig at sikre dig et kit.
7. Hvad koster kittet?
Hele kittet koster 599 kr.
8. Hvordan foregår CAL’en?
Du kan allerede nu sætte 5 krydser i kalenderen! Vi begynder onsdag d. 5. juni 2024, og du får adgang til den sidste del af opskriften onsdag d. 3. juli 2024.
Hver uge får du en ny del af opskriften, som du kan arbejde på, indtil det er tid til den næste.
Psst! Husk at skrive dig op til at få opskriften på email hver uge – det gør du lige her!
Herunder kan du se, hvornår du skal rydde kalenderen, når det er tid til at hækle 😉
9. Hvordan deltager jeg?
Køb dit kit her.
Husk også at skrive dig op i CAL’en, så sørger vi for, at opskriften lader direkte i din indbakke hver uge. Du skal bare sidde klar med hæklenålen hver onsdag! Skriv dig op her ➔
10. Kan jeg vinde noget?
Ja, det kan du! For at afslutte denne CAL med manér har vi planlagt en konkurrence om 5 gavekort på 600 kr.
Du deltager i konkurrencen ved at dele et billede eller en reel af dit færdige CAL-projekt på Instagram eller Facebook. Vær opmærksom på, at du ikke kan være med i konkurrencen med en story.
Glem ikke at tagge @hobbii.dk og @projectarian og bruge hashtagget #UnderwaterTailsCAL.
Del dit billede eller video senest d. 14. juli 2024, så har du chancen for at vinde! Vi trækker 5 heldige vindere mandag d. 15. juli 2024. Vinderne vil blive kontaktet direkte.