Juletiden er så skøn! Gode stunder med lækker mad, gode gaver og masser af hygge. Men for mange betyder det også en masse hast og jag for at nå det hele. Træet skal pyntes, gaverne skal købes ind og den store julemiddag skal laves. Og når festen er ovre, står man tilbage med en masse gøremål. Der skal ryddes op, træet skal ud og pynten skal tilbage i gemmerne. Puha. 

Derfor er det også særlig vigtigt at passe ekstra godt på sig selv og give sig selv et pusterum i Januar. Og hvilken bedre måde end at pifte badeværelset op med lækre sager, som gør skønhedsrutinen lidt mere hyggelig?

Det kan du nemt gøre med disse opskrifter. Der er lidt til både bad, makeup og opbevaring. Og så er mange af opskrifterne hurtige at lave. Så der skal ikke meget til for at give dig selv en fin gave i Januar. Opskrifterne her er også skønne at give som værtindegave, eller til dem du har nær, som fylder år her efter julen.

Er du klar? Lad forkælelseshækleriet begynde!

Bomuldsrondeller 


Bomuldsrondellen fungerer helt som en almindelig vatrondel men er til gengæld miljøvenlig, da den kan bruges igen og igen. Du kan bruge den til at fjerne makeup, påføre toner og mange andre ting, som du normalt ville anvende vatrondellen til. Når du har brugt den, skal den blot smides i vaskemaskinen.

Opskriften her er særlig nem. Blot 3 runder med stangmasker og 1 runde fastmasker. Vupti, så har du en rondel. Inden da, skal du dog lave en magisk ring. Har du udfordringer med det, er opskriften her en god måde at få det øvet igennem på. 

TIP! Vi har lavet en lille video, som viser hvordan du laver en magisk ring. 

Venice Ansigtsklud 


Mange bruger deres badehåndklæde til ansigtet eller håndklædet ved håndvasken, som man tørrer hænder i. Men vidste du at disse håndklæder udsættes for en masse bakterier, som den sarte ansigtshud ikke er så glad for? Derfor er det godt at have en klud, som du kun bruger til ansigtet. Den her er helt perfekt til netop dette. 

Kluden hækles i et særligt fastmaskemønster, som giver en flot struktur. Opskriften kan også nemt justeres i størrelsen, så du kan lave håndklæder eller badehåndklæder i samme flotte mønster.

TIP! Er der flere i husstanden, som skal have sådan en fin klud eller håndklæde? Prøv at hækle dem i forskellige farver. Så er det nemt at skelne hvilken klud, der hører til hvem.

Ribbon Opbevaringskurve 


Giv badeværelset et ansigtsløft med fine kurve, som kan holde på det hele (også dine hæklede klude og bomuldsrondeller). 

Kurvene hækles i det flotte knit stitch, som giver dem et strikket look. Ribbon bruges som garn til disse, og det gør kurvene ekstra stabile. Garnet kommer også i et utal af farver, så kurvene kan matche ethvert badeværelse. 

De kan alle hækles i samme farve, for at opnå et minimalistisk look. Alternativt kan de hækles i forskellige farver, som fx disse smukke blå nuancer, der leder tankerne hen på ferie ved stranden. 


Checker Makeuppung 


En makeuppung er altid praktisk at have. Så kan du snildt tage din makeup med på badeværelset eller med dig i tasken, når du er på farten. Pungen her har en god størrelse, så den kan også bruges til mange andre ting, som fx dine hæklenåle.

Den hækles i vores lækre Rainbow 8/4 Glitter Gold - et garn i 100% bomuld med en tråd af metallisk polyester, som giver et fint gyldent skær. Er du mere til sølv, kan du i stedet hækle den i Rainbow 8/4 Glitter Silver

Er du slet ikke til bling? Intet problem! Pungen kan også laves i vores  Rainbow Cotton 8/4, som vi har i hele 101 forskellige farver. Pungen hækles i 2 farver, så der er utallige farvekombinationer at vælge imellem.

Everyday Glitter Scrunchie 


Har du langt hår, er scrunchien god at have ved hånden på badeværelset. Den holder nænsomt på håret og sørger for at det ikke går i vejen når du skal vaske ansigtet, lægge makeup eller tage et varmt karbad.

Du skal kun bruge 25 gram af vores Rainbow 8/4 Glitter, så du kan få 2 scrunchies ud af en garnnøgle. Har du rester af garn kan du også lave en multifarvet scrunchie. Det giver scrunchien et flot udtryk og hjælper dig med at komme dine garnrester til livs. Du kan læse mere om hvordan du laver dit eget restegarn her

Opskriften her er også den nemmeste på listen. Du slår blot 20 luftmasker op og samler maskerne i en ring rundt om elastikken. Herefter hækler du i spiral til du når den rigtige længde og samler så enderne. Helt perfekt hvis du gerne vil høre din yndlings podcast eller se din foretrukne TV-serie mens du hækler - det er vel også en form for selvforkælelse? ;)

Så, er du klar til at forkæle dig selv en smule? 

Psst… Vi bliver så glade hvis du vil dele dine projekter med os, når du er færdig med dem! Under hver opskrift på vores webside finder du knappen “Kunders billeder”. Her kan du uploade et billede og fortælle om dit projekt.


Rainbow 8/4 Glitter Silver - Hobbii

95% Bomuld, 5% Polyester

25 kr.