Hvis jeg skal beskrive mandalaer med ét ord, må det være: symmetri. For mig er det netop det, der gør mandalaer så magiske. Nemlig sammensætningen af funklende farvekombinationer med den ordensskabende gentagelse af mønstre. Det er rart for øjnene og for sindet 💆‍♀️


Min første mandala blev ikke en fryd for øjet kan jeg røbe 😅 Symmetrien var ikke helt på plads, så det blev mere til et vilkårligt rundt tæppe end en mandala. Du behøver slet ikke frygte samme skæbne. Med fikse tricks og teknikker, kan du snildt komme uden om faldgruberne og få lavet de smukkeste mandalaer. 


Stræk ud! 🧘‍♀️

Mange timers sveden over et hækleprojekt kan hurtigt lede til stiv nakke og skuldre. Så det er vigtigt at strække engang imellem, fx mellem hver hæklede omgang. 

Og mens du alligevel står op, så er det faktisk også en god idé at strække projektet ud inden du starter næste omgang.

Når man hækler, kan man sagtens komme til at hive lidt udad i omgangen, da man holder på projektet mens man hækler. Det kan gøre maskerne mere aflange og mindre brede. Det kan sagtens snyde, især når man hækler rundt.

Så selvom man har lavet det rigtige antal masker og udtagninger, kan omgangen krølle sammen, så det begynder at ligne en skål i stedet for et fladt stykke. Her er det nemt at tro, at man har hæklet for stramt - men det kan sagtens være at maskerne blot har strukket sig lidt lange. River du det hele op og forsøger dig med en løsere fasthed, kan du ende i den helt modsatte grøft, hvor projektet i stedet får flæser.


Du kan undgå det ved at stoppe op efter hver afsluttet omgang og “lufte ud” i omgangen hele vejen rundt 🌬 På den måde får maskerne rettet sig ud, og du kan nemmere se om du har hæklet for stramt eller ej.

Sådan lufter du ud

Læg dit projekt på gulvet eller på en overflade, der er stor nok til at hele dit projekt kan hvile på det. Tag fat i projektets kant med begge hænder, og ryst det, som hvis du skal lufte ud under en dyne. Gentag processen hele vejen rundt om projektet. 

Kast så et blik på projektet mens det ligger og se om projektet ligger pænt og fladt. 


OBS: Det er ret vigtigt, når du lufter ud, at du ikke hiver i maskerne for at tvinge dem til at blive bredde nok. Får du tvunget maskerne til at strække sig for bredt, kan du risikere at omgangen ser rigtig ud, men ikke er det. Hold nænsomt på projektet og ryst let.



(Fra venstre til højre) før og efter “udluftning” ☝


Psst… Udluftning er også en god måde at strække skuldre og nakke på. Er det ikke nok, skal du næsten prøve med en hæklepude. Den sørger for en god, høj position for hænder og arme. Så undgår du at sidde med hovedet ned over projektet og skuldrene op over ørene.


Brug maskemarkører

Som hækler er maskemarkører virkelig praktiske! Når jeg hækler en mandala, bruger jeg dem ofte til at: 

Markere udtagninger

Med nogle mandalaer er udtagningerne “stablede”, så hver omgangs udtagninger laves på forrige omgangs udtagninger. Jeg er blevet ret ferm til at spotte mine udtagninger, men det er også nemt at misse dem hvis jeg bliver distraheret (læs: ser tv). 

Her er maskemarkøren god at have, da den giver mig en fysisk reminder for, hvornår jeg skal til at lave en udtagning. Når jeg er ved at være tæt på udtagningen, kommer jeg automatisk til at gribe om markøren med den hånd, der holder på projektet. Så bliver jeg mindet om, at jeg skal til at lave en udtagning. 



Markere de begyndende luftmasker

Ofte laves mandalaer i runder, fremfor i en spiral, og hver runde skal ofte startes med en række luftmasker. Afhængigt af det brugte garn, kan det være liiiidt svært at spotte, hvor den sidste luftmaske slutter og den første fast-, halvstang- eller stangmaske i runden starter. 

Derfor smider jeg som regel en maskemarkør i sidste luftmaske inden jeg går i gang med runden, så jeg ved helt præcist hvor jeg skal samle omgangen.


Du kan finde et stort udvalg af maskemarkører her.


Drop kædemasken

Du behøver faktisk ikke slutte omgangen af med en kædemaske. Kædemasker er som regel nemme at spotte, og de ødelægger den fine række af ensformige masker. 

Vil du undgå det, kan du i stedet: 


1️⃣ Klippe garnet og trække den nuværende løkke op

2️⃣ Tråde enden gennem en stoppenål

3️⃣ Føre nålen ind gennem den maske, der kommer efter den maske du normalt ville lave kædemasken i (ville du fx lave kædemasken i den sidste luftmaske, skal du her føre nålen ind i masken efter den sidste luftmaske)

4️⃣ Føre nålen ind gennem de to maskeled i den sidste maske i omgangen

5️⃣ Hive til og hæfte enden bag på projektet


Stoppenålen på billedet finder du her.


Teknikken her betyder, at du er nødt til at klippe garnet over efter hver omgang og derfor hæfte flere ender. Men resultatet er helt fantastisk, og jeg synes absolut at det er det værd. 

Drop luftmaskerne

Mens vi er ved pæne samlinger, kan vi ligeså godt gøre noget ved omgangenes start. Hvor de som regel laves med luftmasker, kan du faktisk snyde dig til en fast-, halvstang- eller stangmaske i stedet. 

Hvis omgangen kræver halvstang- eller stangmasker, gør du således:  


1️⃣ Lav en løkke og sæt den på din hæklenål, ligesom man typisk gør når man skal slå en række luftmasker op

2️⃣ Slå nu garnet om hæklenålen, som du typisk vil gøre for at lave en halvstang- eller stangmaske. Sæt en finger på løkken mens du gør det, så du kan holde den fast og den ikke snor sig om hæklenålen

3️⃣ Før nu hæklenålen ind i den maske hvor du normalt ville starte med luftmaskerne og lav halvstang- eller stangmasken som normalt




OBS: Det er vigtigt, at du holder fast om løkken undervejs, så det ikke snor sig løst. Så snart masken er færdiggjort, låser løkken sig fast så du kan give slip og fortsætte omgangen som normalt.


Kræves der fastmasker er processen næsten den samme. Du skal bare undlade at slå garnet om hæklenålen. 


1️⃣ Lav en løkke og sæt den på din hæklenål, ligesom man typisk gør når man skal slå en række luftmasker op

2️⃣ Før nu hæklenålen ind i den maske hvor du normalt ville starte med luftmaskerne og lav en fastmaske som normalt (slå om og træk gennem den første løkke, slå om og træk gennem resten)



Zig-zag dig til succes

I bare iver for at blive færdig, kan det være fristende at lave nogle hurtige hæftninger. Men hæftninger, som går op kan virkelig ødelægge alt det hårde arbejde 😢

Tag dig hellere lidt ekstra tid til at udføre hæftningerne til perfektion - det tager faktisk ikke så mange sekunder ekstra at sikre dem ordentligt. 

Når jeg hæfter ender, plejer jeg at bruge zig-zag-metoden. Med zig-zag metoden er der mindre risiko for, at hæftningen går op, bliver løs eller at enden titter frem når tæppet tages i brug. 

Zig-zag’en laver du ved at hæfte halvdelen af enden i én retning og derefter hæfte resten af enden i modsatte retning, som på billedet herunder 👇


Jo flere gange du skifter retning på hæftningen, jo bedre sikrer du enden. 

Sådan!

Du står nu tilbage med en smuk mandala ✨

Har du allerede hæklet en mandala? Eller er du i gang med en? Du kan dele billeder af den med os, ved at: 


Vi ELSKER at se alle de skønne projekter, der hopper af hæklenålen! Så send endelig masser af billeder vores vej 😍


Spar 26%

Rainbow Cotton 8/8 - Hobbii

100% Bomuld

14 kr.  19 kr.
Spar 24%

Rainbow Cotton 8/8 Color Pack 10 - Hobbii

100% Bomuld

129 kr.  169 kr.