Er du klar til at lave siden på din kurv? Jeg viser dig trin for trin, hvad du skal, så du til sidst står med en flot kurv, du nok skal blive glad for. Husk, at der hele vejen vil være forklaringer, billeder og videoer, der guider dig gennem opskriften.



Sådan! Du har hæklet bunden, og skal nu videre til siden på kurven - yay! Det kan du godt være stolt af. Jeg håber ikke, at det har været alt for hårdt for hænderne. Du må endelig huske at lave nogle strækøvelser, så du får mest glæde ud af dine hækle-stunder.

Lad os gå videre i opskriften. Siden på brødkurven kan måske se lidt kompliceret ud, men jeg lover dig, at det er mere simpelt, end du tror. Husk, jeg følger med hele vejen.

I denne del skal du bruge teknikkerne

  • Kædemaske (forkortes km)
  • Fastmaske (forkortes fm)
  • Dyb fastmaske (forkortes dfm)
  • Bagerste maskeled (forkortes bml)
Tip! Når man begynder at hækle “opad”, altså uden udtagninger, så begynder arbejdet at bue, hvilket det jo skal. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken side der er udad. Ofte vil vrangsiden nemlig vende ud af af sig selv, og man skal derfor selv aktivt vende retsiden ud ad.

Har du svært ved at se, hvad der er retside og vrangside? Tag et kig på billederne herunder.



Sådan ser retsiden ud 👆


Sådan ser vrangsiden ud 👆


Runde 8

I denne runde hækles der kun i bagerste maskeled uden udtagninger.

  • Hækl 1 fastmaske i hver bagerste maskeled runden ud.

Sådan hækler du i bagerste maskeled:

 Videotip! Klik på “Indstillinger” (det lille tandhjul under videoen ⚙) for at skifte sprog på underteksterne. Du kan også justere på hastigheden, hvis du har brug for at se teknikken i et langsommere tempo.

Du kan læse mere om at hækle i bagerste maskeled her


Runde 9

  • Hækl 1 fastmaske i hver maske.


Runde 10

  • Hækl 1 dyb fastmaske i næste maske. Lær hvordan i videoen herunder.
  • Hækl 1 fastmaske i næste maske.

Gentag de ovenstående rækker runden ud, afslut med 1 dyb fastmaske.

Sådan laver du en dyb fastmaske:

 Du kan læse mere om dybe fastmasker her


Runde 11

  • Hækl 1 fastmaske i næste maske.
  • Hækl 1 dyb fastmaske i næste maske.

Gentag de ovenstående rækker runden ud, afslut med 1 fastmaske.

Så har du lavet de to runder, som du skal bruge til at lave siden - de var ikke så svære, var de? Nu gentager du bare Runde 10 og 11, til du i alt har 8 omgange med dybe fastmasker og så er du næsten færdig med din skønne kurv.




Runde 23

  • Hækl 1 kædemaske i hver maske.

Klip garnet og hæft ender.

Sådan laver du en kædemaske:

Du kan læse mere om kædemasker her.

Tip! Det er klart nemmest at hæfte ender i Ribbon med en hæklenål i en mindre størrelse.

Så er du simpelthen i mål med din først kurv - stort tillykke! Jeg håber, at det har givet dig lyst til at udforske meget mere indenfor hæklingens verden.

I næste blogindlæg giver jeg dig tips og tricks til, hvordan du tilføjer den allersidste finish, og hvordan du gør denne og fremtidige kurve til noget ekstra særligt.


Gå videre til Del 3 >>