Vil du lære at hækle nuttede amigurumi? Så er denne begyndervenlige opskrift på en nusseklud til de mindste et rigtig godt sted at starte. I denne video guider vores YouTube-vært Gea dig gennem hele opskriften på den søde dino.
Videotip! Klik på “Indstillinger” (det lille tandhjul under videoen ⚙) for at skifte sprog på underteksterne. Du kan også justere på hastigheden, hvis du har brug for at se teknikken i et langsommere tempo.
Se videoen ovenfor og lær at hækle den søde nusseklud.
Download opskriften gratis
Dinoen Donnie er en sød nusseklud til de mindste. Bag designet står designeren PifPaf, der er en sand amigurumi-mester. Mange af designerens opskrifter er begyndervenlige.
Det skal du bruge
- Bomuldsgarn i tykkelsen 8/4. I videoen hækler Gea med vores skønne Friends Cotton 8/4 (50 g / 160 m). Du skal bruge 2 nøgler til dinoens krop og 1 nøgle til fødder og takker. Derudover skal du bruge en lille smule restegarn til øjnene.
- En hæklenål i str. 2.5 mm. Se fx denne i aluminium eller denne Easy Touch-hæklenål.
- Fyldevat.
Ami-hvad-for-noget?
Amigurumi er et japansk ord for nuttede, hæklede dyr. Læs mere om amigurumi i vores blogindlæg. Lær også at mestre den magiske ring, der er helt essentiel, når du kaster dig over at hækle amigurumi.
God hæklelyst!