I løbet af din hækle-karriere, kan du næsten ikke undgå at skulle tage ind for at hækle f.eks. en kugle eller amigurumi – hvis du ikke kender til amigurumi så læs med her, og bliv klogere
Når jeg hækler en kugle, eller amigurumi, foretrækker jeg at hækle i bomuld og med en Clover Soft Touch 2,5 mm hæklenål
Jeg vil prøve at guide dig igennem indtagninger, som er en del af kugle-processen
Der er 3 trin i succesfuld-kuglehækling:
Trin 1: Magisk ring og udtagninger
Det første trin er en magisk ring. Hvis du ikke er fortrolig med den endnu, så se mit tidligere blogindlæg: Magisk ring: sådan bliver du en mester. Efter du har startet din magiske ring, og hæklet de første fastmasker i den, skal du begynde at hækle rundt. Der er to metoder til at hækle rundt. Du kan enten hækle i spiral - dette ser du som regel i opskrifter med amigurumi - eller du kan hækle rundt, hvor du afslutter hver omgang med en kædemaske og starter en ny med en luftmaske.
Jeg har lavet en detaljeret guide der viser, hvordan du laver perfekte udtagninger, som sikrer dig en rund og jævn cirkel - læs det her: Vejen til de perfekte udtagninger
Når du hækler efter en opskrift, vil der altid stå hvor mange omgange med udtagninger du skal lave. Ønsker du en større cirkel, kan du altid tilføje et par ekstra omgange inden du hækler rundt uden udtagninger.
Trin 2: Kuglen tager form
I trin to skal du blot hækle rundt og rundt og rundt uden hverken udtagninger eller indtagninger. Det vil sige, at du stopper med at øge dit maskeantal, men fortsætter med at hækle omgange med det eksisterende maskeantal - det antal du sluttede med i den sidste omgang med udtagninger. Det giver kuglen dens højde og form og dermed får du en rund figur. Det varierer med, hvor mange omgange, du skal lave på den her måde fra opskrift til opskrift og fra størrelse til størrelse.
Trin 3: Indtagning
Det tredje – og sidste – trin er indtagninger. Når du tager ind reduceres maskeantallet og dermed lukker kuglen. Der er flere metoder til at få succes med dette. Først vil jeg vise dig den mest almindelige teknik.
Jeg har lavet en trin for trin billede-guide som viser dig, hvordan du tager ind 👇
Det gør du ved at gå ned i masken fra forrige omgang, som pilen peger på, slå om nålen og træk garnet igennem maskenNu har du to løkker på nålen, men du skal IKKE slå garnet om nålen og trække igennem de to løkker - men blot gøre præcis det samme i masken ved siden af - gå ned i masken fra forrige omgang, som pilen peger på, slå om og træk garnet igennem masken.
Du har nu 3 løkker på nålen - slå om, og træk igennem alle 3 løkker - du har nu hæklet to masker til én.
Her er to masker fra forrige omgang blevet reduceret til én maske og dermed mindskes maskeantallet for hele omgangen med én.
Tips og tricks til den perfekte kugle
Jeg bruger altid maskemarkører for at holde styr på omgangeneHvis du ligesom mig har været ude for, at dine indtagninger bliver meget tydelige og mindre kønne, så har jeg fundet et fif til at undgå dette. Et uundværligt trick til indtagninger er usynlige indtagninger. Det kan du gøre, hvis du ikke bryder dig om de indtagninger du laver på normalvis. Jeg bruger det mest, når jeg hækler en større figur så som en krop på en bamse/dyr. Her vil indtagninger nemlig være meget tydelige da de er spredt over et større område. I kuglen er indtagningerne kun på en tredjedel af det hæklede, og derfor ikke lige så tydelige.
Fortsæt som normalt med indtagninger. Det er vigtigt, at du kun bruger denne metode når du hækler rundt, da det vil blive tydeligt på bagsiden af et hæklearbejde, hvor du hækler frem og tilbage. Det vigtigste når du tager ind er, at du sikrer dig, at indtagningen ikke efterlade store huller hvor fyldet kan falde ud som på billedet nedenfor 👇
Afslutning – luk og fyld Når du har mindsket maskeantallet med det samme antal, som du startede den magiske ring med, skal du putte fyld i kuglen. Herefter syer du hullet sammen med en stoppenål. Vær opmærksom på, at du lukker kuglen helt tæt så fyldet ikke smutter ud. Husk at fylde kuglen helt op, da det er noget nært umuligt at åbne kuglen op igen uden at få klippet i de forkerte tråde. Det gælder desuden også, hvis du skal have en rasle- eller musikboks i kuglen – jeg har af bitter erfaringen lært det, da jeg nemlig har stået med en kugle, hvor jeg havde lukket uden rasleboksen! Jeg måtte desværre kassere kuglen og starte forfra.
Indtagninger når du hækler frem og tilbage
Du kan selvfølgelig også få brug for at tage ind når du hækler frem og tilbage – eller hækler fladt. Det kan f.eks. være når du hækler en trekant. Her laver du indtagninger på samme måde som den første billedeguide viser. Du stikker nålen ned i den eksisterende maske, slår garnet om nålen trækker garnet med tilbage – gentag i masken ved siden af, indtil du har 3 løkker på nålen – slå om og træk garnet igennem alle løkkerne = indtagning
Jeg ønsker dig held og lykke med dine nuværende- og fremtidige projekter 😘
Kærlig Hilsen
Josefine, Hobbii