Har du spottet vores Rainbow-serie og tænkt: "hvad betyder de kryptiske tal i navnet mon?"

Tallene er - kort fortalt - en gammel metode til at angive garns tykkelse. Metoden kan have forskellige navne afhængig af land og region, men kaldes ofte for "count"-systemet.

Count-systemet anvender tal til at angive tykkelsen på garnets individuelle tråde og antallet af tråde brugt i garnet.

Det første af de to tal (tallet før skråstregen) angiver tykkelsen på den enkelte garntråd, mens det andet tal (efter skråstregen) står for antallet af enkelte tråde, man har spundet garnet af. 

I gamle dage blev systemet brugt til mange forskellige garner, og derfor kunne du fx finde 8/2 bomuldsgarn, 20/2 hørgarn og 6/3 uldgarn. 

I dag er count-systemet for det meste erstattet af nye standard-kategorier for tykkelser, som du kan se i tabellen herunder: 


Hvor producenter som regel bruger de nye standarder, er der nogle, som også angiver bomuldsgarners tykkelse efter det gamle count-system. 

Hos Hobbii gør vi det også, som du kan se på banderolerne herunder. Du finder både strikkefasthed samt anbefalede pinde- og hæklenålsstørrelse, men vi har også inkluderet 8/4, 8/6 og 8/8 på banderolerne.  


8/4-garn er altså spundet af 4 tråde i tykkelsen 8, og garnet hører til kategorien Super Fine.

8/6-garn er spundet af 6 tråde i tykkelsen 8 og hører til kategorien Fine.

8/8-garn er spundet af 8 tråde i tykkelsen 8 og hører til kategorien Light.

På billedet herunder ser du Rainbow Cotton 8/4 (øverst), Rainbow Cotton 8/6 (i midten) og Rainbow Cotton 8/8 (nederst). Som du kan se er de enkelte tråde, som garnerne er lavet af, ens i tykkelsen, men 8/4 er lavet med 4 tråde, 8/6 med 6 tråde og 8/8 med 8 tråde, som er spundet sammen. 


8/6 er altså 1½ gange så tykt som 8/4, mens 8/8 er dobbelt så tykt som 8/4. På billedet her kan du se forskellen i tykkelsen 👇


Hvorfor er tykkelsen på garn vigtig at vide?

Når du skal købe garn til et projekt er det helt essentielt, at du vælger garn af den rigtige tykkelse. Det er nemlig sådan, du sikrer, at du opnår den korrekte hækle- eller strikkefasthed og dermed også den rette størrelse på dine projekter. 

Herunder ser du forskellige prøvelapper. Alle tre er lavet med samme antal masker og rækker, men fordi garnerne har forskellige tykkelser bliver maskerne, rækker og dermed hele projektet større, jo tykkere garnet er. Prøven helt til venstre er lavet med 8/4, den i midten med 8/6 og den til højre med 8/8. 


Skal du finde tykkelsen på vores garner, kan du altid finde det på vores hjemmeside lige under produktbillederne. Du kan også finde det på banderolerne. 


OBS: Selvom tykkelsen er angivet ud fra standardiserede kategorier, er det altid en god idé at tjekke den angivne strikkefasthed på garnet også - blot for at være på den sikre side. 

Skal du strikke eller hækle efter en opskrift, er det også altid en god idé at lave en strikke- eller hækleprøve. Det er fordi strikkefastheden, og dermed størrelsen på dit endelig projekt, også kommer an på, hvor løst eller stramt du strikker/hækler.


Læs mere her om hvorfor du aldrig bør undlade strikkeprøven.


Hvad kan jeg bruge 8/4, 8/6 og 8/8-bomuldsgarn til?

Bomuldsgarn er utroligt alsidigt. Det kan både bruges til at strikke og hækle, det er slidstærkt, og det tåler at komme i vaskemaskinen. Derudover er ren bomuld ret formfast. Det betyder at det holder godt på formen og du risikerer mindre forvrængning når det vaskes og bruges. 

Vi har mange opskrifter på håndklæder, viskestykker, klude og grydelapper lavet i bomuld, da det kan tåle dagligdagens strabadser. Fx den her klud lavet med Rainbow Cotton 8/4. Den kan downloades gratis her


Derudover er rene bomuldsgarner fantastiske til amigurumi-projekter! Grundet garnets struktur holder det godt på form, så hæklede plysdyr og dukker nemmere får den rigtige faconen uden at blive slaskede. 

Mange amigurumi-opskrifter er lavet baseret på 8/4 bomuldsgarn, men en gang imellem også af 8/6 og 8/8 bomuldsgarn. 

Du kan fx lave Næsehornet Hollie i bomuldsgarn 🎀 I opskriften anbefaler vi Rainbow Cotton 8/4, men du kan sagtens lave den i 8/6 eller 8/8, hvis den skal være større. Husk dog at garnforbruget bliver større hvis du bruger et tykkere garn. 


Bomuld fungerer også rigtig fint sammen med følgetråde. Det kan du fx se her i vores Tender Tallulah-opskrift, hvor der bruges Rainbow Cotton 8/4 i farven Antique Rose (061) sammen med en tråd Mohair Delight i Light Pink (17). Her danner Rainbow Cotton 8/4 en god base, der er åndbar og giver struktur, mens Mohair Delight giver et blødt og fluffy udseende. 


Er du klar til at udforske vores store udvalg af 8/4, 8/6 og 8/8 garner?

Jeg vil altid anbefale vores klassiske Rainbow Cotton-kollektion, hvis du vil kaste dig ud i det. Du kan se Rainbow Cotton her i 8/4-, 8/6- og 8/8-version

Vi har også lavet fine pakker med flotte farvekombinationer. Det er perfekt, hvis du skal bruge flere farver i et projekt og har svært ved at finde ud af, hvad der passer godt sammen.

Jeg har i hvert fald selv prøvet at stå i den situation da jeg skulle finde nogle gode pastelfarver til et tæppe jeg skulle lave. Da var det så praktisk at kunne gribe sådan en pakke

Rainbow Cotton 8/4 og 8/8 kommer også med farveskift, hvis der skal lidt mere spræl i dine projekter. Jeg kan slet ikke stå for farven Emma (08), som har mange fine forårsnuancer.


Skal du lave dig et stort projekt kan du prøve Cotton Kings Cone 500 i stedet. Samme fine garnkvalitet, men i store spoler af hele 1700 meter!

Klik her for at se hele det store udvalg af 8/4 garn, eller her for at se vores 8/6 garn og her for at tjekke al vores 8/8 garn ud.  

Har du nogle projekter, du vil lave med Rainbow Cotton? Fortæl os om dem i kommentarsporet herunder 👇 


Rainbow Cotton 8/8 - Hobbii

100% Bomuld

19 kr.